Text:Hvor liflig og hvor yndig

346. Hvor liflig og hvor yndig

1 Hvor liflig og hvor yndig
Er deres Føders Lyd,
Som kraftelig syndig
Bebude Fred og Fryd
Og vidne for de Arme,
Som føle Syndens Byld,
At Gud sig vil forbarme
For Jesu Pines Skyld!

2 Den Lov, som Gud har givet,
Er vel et helligt Bud,
Men giver Ingen Livet,
Og fører ei til Gud.
Naar Giften vi fornemmer
Af Kjødets onde Lyst,
Og Satan Hjertet klemmer
Ved Loven ingen Trøst.

3 Den vil, at Sjælen efter
Guds Villie skal gaa,
Dog dertil ingen Kræfter
Hos Loven er at faa;
Den siger, vi skal høre
Den Gud, som os har skabt,
Men Evne det at gjøre,
Har Sjælen ganske tabt.

4 Den Syndere kan vække
Med sine tordenslag,
Samvittigheden skrække
Med Dommens store Dag,
Hvordan Guds Vrede brænder,
Naar den er overtraadt;
Men naar man dette erkjender,
Saa ved den ingen Raad.

5 Saa prenter nu, I Arme,
Det ret i Hjertet ind,
At Gud vil sig forbarme
Med mer end Fadersind,
Og gjøre eder rene
I Jesu dyre Blod,
Og Livets Kraft forlene
I eders Hjerterod!

6 Gud, som os skulde straffe,
Har selv udi sin Søn
Os Redning villet skaffe,
Da Syndens beske Løn
Blev lagt paa Jesu Hjerte,
Da han for Verdens Flok
Led Dødens haarde Smerte:
Det var Betaling nok!

7 Nu er vor gud forsonet
Og al vor Skyld forladt,
Vor Jesus han er kronet
Og Gud ved Høire sat,
Og Satan det maa høre
Og Skam og Skjændsel faa;
Hvad vil han os nu gjøre?
Ham kan han ikke naa.

8 Saa har da Lovens Trusel
Fremdeles ingen Fynd,
Guds Søn har skjult vor blusel,
Og ganske ren fra Synd
Os stiller for sin Fader
Og lindrer al vor Ve,
Ei fra sin Haand os lader,
Før vi ham saa at se.

9 Nu ingen Vrede findes,
For Straf vor Jesus led,
Og alle Saar forbindes
I Jesu Blod og Sved.
Her ængstes intet Hjerte,
Al Fare er forbi;
Thi Jesu Død og Smerte
Har gjørt os ganske fri.

10 Nu fri vi er og blive
Fra Lovens Tordensky,
Gud selv vil i os skrive
Sn egen Lov paany;
Hans Aand vil Hjertet sætte
I Kjærlighedens Brand,
Og al vor Vandring rette
Til Himlens Frydeland.

11 Den Naade vil jeg prise
Til Døden inderlig,
I Gjerning vil jeg vise,
Hvad gud har gjort mod mig;
Jeg vil ham evig tjene,
Men den Retfærdighed,
Han vilde mig forlene,
Er al den Pragt, jeg ved.

Text Information
First Line: Hvor liflig og hvor yndig
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Trettende Søndag efter Trinitatis: Aftensang; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday: Evening; Evangelium (1 more...)
Notes: Mel. Hjertelig mig ny længest; Author/Translator from index: (Tydsk?); Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us