Sover I, hvor kan I sove

1 Sover I, hvor kan I sove,
O I Sjæle-Vægtere!
Hvor er eders Tro og Love?
Sover I dog aller Tre!
Er det Tid at sove nu,
Da Guds Søn i Sjæl og Hu
Ængstes hart og skjælver bange
Som en ussel Dødsens Fange?

2 Kan I ei een Time vaage,
Siger Jesus, er det ret,
At den Trygheds Søvne-Taage
Blinder Sjæl og Øie tæt?
Lukker I da Hjertet til,
Og med Søvnet slukke vil
Al den Angest, Nød og Møie,
Som jeg maa ufkyldig døie?

3 Peder, løfterige Peder!
Hvor er nu dit Ord og Haand!
Sover du, imens jeg sveder,
Ængstet udi Sjæl og Aand?
Satan vilde sigtet dig,
Da jeg bad saa inderlig;
Der du var i Havsens Fare,
Holdt jeg Pagt, dit Liv at vare.

4 Vidste I den store Fare,
Vidste I den store Nød,
Saa I kun Ulykkens Snare,
Som er lagt til eders Død,
O, hvor fik I op at se,
Vaage, raabe alle Tre,
Bede, at I ikke alle
Udi Fristelse henfalde!

5 O, min Jesus, o jeg klager
Og bejamrer hjertelig,
At mig Sikkerhed indtager
Og saa tidt forblinder mig,
At, om jeg end en Gang faar
Tanker om dit Blod og Saar,
Saa gjør Satan, naar det gjælder,
At mig Søvnen overvælder.

6 Trende Gange du kun minder,
At Disciplene skal se,
Jeg ti tusind Gange finder
Din Advarsel mer end de,
Ligger dog saa lad og blind,
Sovner dybt i Synden ind,
Vil ei vaage, se og høre,
Naar Guds Aand vil Hjertet røre.

7 Væk mig dog, og lad mig ikke
Lukt i Døden sove hen!
Løs du op min Trygheds Strikke,
Søde Jesus Sjæleven!
Lad mit Øie altid se
Paa din Pine, Nød og Ve,
Lad mig midt i Dødsens Taage
Paa dig tænke, tro og vaage!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #318