O store Gud, vi love dig! O Herre, vi bekjende dig!

1 O store gud, vi love dig!
O Herre, vi bekjende dig!
Dig, evig Fader, prise vi!
Al Jord og Himmel stemmer i!

2 Dig Himlen med sin Englehær,
Dig alle Magter Pris frembær,
Cherubers og Serafers Mund
Dig prise høit i allen Stund.

3 Du hellig, hellig, hellig er,
Gud, Zebaoth, vor Herre kjær,
Og fuld er Himmel, fuld er Jord
Udaf din Guddoms Ære stor.

4 De herlige Apostlers Chor,
Der hellige Propheters Chor
Og Martyskaren hvideklæd
Lovsynger dig i Evighed.

5 Din Christenhed paa Jorderig
Tilbeder og bekjender dig
Som Faderen af Evighed,
Hvis Magt ei Maal og Ende ved.

6 Og Ordet, Guds enbaarne Søn,
Som gav til Arv os Himlens Løn
Og Aanden, vores TrOster sand,
Høilovet over alle Land.

7 Du Ærens Konge, Jesu sød,
Af evig Fader evig Sød,
For Jomfruliv dig ei undslog,
Men os at frelse Manddom tog.

8 Du Dødens Vraad har taget bort,
Og aabnet for os Himlens Port;
Du sidder ved Guds høire Haand
Og hersker over alle Land.

9 Du kommer med Guds Vælde stor
At holde Dommedag paa Jord;
Saa hjælp os nu, vær vores Trøst,
Som du saa dyre har forløst!

10 Ei Sted hos dig du os bered
Blandt Helegene i Salighed1
Dit Folk til Hjælp, o Christe kom,
Velsign din Arv og Eiendom!

11 Styr og regjer din Christenhed,
Ophøie den i Evighed!
Fra Dag til Dag vi prise dig,
Dit Navn vi love idelig.

12 I denne Dag bevar os saa,
At vi i Synd ei falde maa!
Forbarm dig, Herre over os!
Forbarme dig dog over os!

13 Vær os, o Gud, miskundelig,
Som vi og haabet har paa dig!
Dig, Herre har jeg haabet paa,
Til Skamme skal jeg aldrig staa.

Amdn.

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #1