O Jesus, se, Min skam og ve

1 O Jesus, se
Min Skam o Ve!
Guds Villede er borte,
Sjælen er spedalsk som Sne,
Store Synder gjorte!

2 Hvor himmelklar
Og yndig var
Guds Skabning før at skue!
Ligner nu det sure Kar,
Og den vilde Drue.

3 I Dødens Nat
Blev Sjælen sat,
Og var dog vel til Mode,
Skjønt den havde tvert forladt
Gud, sit største Gode.

4 Da sank den ned
I Daarlighed,
Og Syndens Herredømme,
Alt, hvad den om Himlen veed,
Er kun dunkle Drømme.

5 De Mørkets Baand
Fik Overhaand
I alle Sjælens Kræfter,
At den hin urene Aand
Følger gjerne efter.

6 O Jesus, som
Til Verden kom
For os at vorde givet
Til en Skat og Helligdom
Og en Vei til Livet,–

7 Miskunde dig
Dog over mig,
Og lad dit Lys oprinde,
At mit Hjerte skynder sig
Gud igjen at finde!

8 Lad Straaler paa
Mit Hjerte slaa
Af Naadens Morgenrøde,
At min arme Sjæl kan staa
Op igjen af Døde!

9 O Syndres Ven,
Som gav dig hen
I Døden tornekronet,
Hjælp, jeg blir paany igjen
Med min Gud fosonet!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #213