Lad denne dag, o herre Gud

1 Lad denne Dag, o Herre Gud,
For os velsignet være!
Fra Naadens Favn stød ingen ud
Af disse vore Kjære!
Vi for dit Aasyn staa
Og bede, Store, Smaa:
Se, Fader, til os ned
I al din Miskundhed,
Og lad din Aand os styrke!

2 Sign Ordet i de Unges Mund,
Dets Kraft i Hjertet brænde,
At de vor Tro og Troens Grund
Sandfærdig maa bekjende!
Engang de bares frem,
Og du velsigned dem;
Du tog de Smaa i Favn,
De døbtes i dit Navn,
O, kjendes ved dem, Herre!

3 Lad dem, som fæste vil sin Pagt,
Dit Faderhjerte finde,
Og lad det "Ja", her vorder sagt,
Dem aldrig gaa af Minde!
Men svag er dog enhver
Til Strid mod Helveds Hær,
Styrk med din Kraftes Haand
Hver ærlig Sjæl og Aand
Til Enden tro et blive!

4 Engang de ud fra Fædrebo
Omkring i Verden vanker,
Da være Daab og kristen Tro
Det arme Hjertes Anker!
Vel den, som sandt faar sagt:
Jeg staar med Gud i Pagt!
Den veed sig ei forladt,
Som Haab til Gud har sat,
De Faderløses Fader.


Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #43