Jesu, dine dybe Vunder

1 Jesus, dine dybe Vunder
Og din smertefulde Død
Trøster mig i alle Stunder
Udi Livs- og Sjæle-Nød.
Falder noget Ondt mig ind,
Straks jeg tænker i mit Sind
Paa din Pine, som forbyder
Mig at drive Skjæmt med Lyder.

2 Om mit Kjød og Blod vil skjænke
Sig med Syndelysters Skaal,
Hvad du led, jeg monne tænke,
Og straks finde Ro og Taal.
Sætter Satan ind paa mig,
Som mit Skjold jeg viser dig,
Dine Saar og Blode-Strømme,
Straks maa han tilbage rømme.

3 Om mig Verden vil forlede
Hen paa Lysters brede Plan,
Hvor der er kun syndig Glæede,
Jeg da skuer, Frelsermand,
Dine Piners Byrde svar,
Du for mig udstandet har,
Saa kan jeg i Alvor blive,
Og al Verdens Lyst fordrive.

4 Ja mod al Ting, som mig krænker,
Give dine Vunder Kraft,
Naar sig Hjertet i dem sænker,
Finder jeg ny Levesaft;
Din den himmelsøde Død
Vender al min Nag og Nød:–
At du Salighed mig bragte,
Da du Døden for mig smagte.

5 Jeg paa dig min Tro har grundet,
Du min ene Tilflugt sand,
Og din Død har Do∂en bundet,
Saa den mig ei døde kan;
At jeg haver Del i dig,
Trøster, trygger, redder mig,
Og din Naade mig har givet,
At staa op til Lys og Livet.

6 Har jeg dig udi mit Hjerte,
Du al Godheds Kilderspring,
Jeg da finder ingen Smerte,
End i Dødens sidste Sting.
Ingen Fiende skader mig,
Naar jeg skjuler mig i dig,
Hvo med dine Saar sig dækker,
Ham ti Livet du opvækker.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #15