Helligste Jesu, Helligheds Kilde!

1 Helligste Jesu, Helligheds Kilde!
Al Saligheds og Naadens Fylde!
Du mer end Solen ren og skjær!
Al Glands, som er hos Cherubimer,
Og Herlighed i Seraphimer,
Mod din som Mørkheds Taage er.
Et Mønster er du mig,
Ak, den mig efter dig,
Min Jehovah, o Jesu kjær!
Gjør mig dog her
Og hellig, som du hellig er!

2 O stille Jesu, som din Villie
Holdt sig for Fad'rens Villie stille
Og indtil Døden lydde ham,
Lad mig dog vorde ogsaa dydig,
Som et umyndigt Barn dig lydig.
Og findet efter dig, Guds Lam!
Tag Hjertet ganske ind,
Gjør Attraa, Sjæl og Sind
Taus og stille, o Jesu kjær!
Hjælp, at jeg her
I sønlig Aand dig lydig er!

3 Aarvaagne Jesu! uden Slummer,
Med megen Møie, Strid og Kummer
Dit Øie for os Omhu bar,
Hver Dag du lærte, lægte, lidde,
Hver Nat du for os bad og stridde,
Din Bøn til Gud din Hvile var,
Mig og aarvaagen gjør,
At jeg maa, som jeg bør,
Vaag' og bede, o Jesu kjær!
Giv at jeg her
I Aanden steds' aarvaagen er!

4 Naadigste Jesu! ak, hvor herlig
Er dog din Naade, og hvor kjærlig
Er du mod Uven og mod Ven!
Din Soles Lys for Alle skinner,
Din frugtbar Regn pa Alle rinder,
Skjønt de ei takke dig dijen;
Min Jesu, lær og mig,
At jeg i Godhed dig
Maa paaslægte! o Jesu kjær,
Giv, at jeg her,
Som du, mod Alle kjærlig er.

5 Du, fromme Jesu, blev forhaanet
Og ei for Had og Spot forskaanet,
Lod dog ei Hevn og Vrede se;
Hvo kan dit sagte Mod udsige,
Som ikkun for din Faders rige
Og Hus sig nidkjær vilde te?
Min Jesu, prent mig ind
Et sagt' og nidkjært Sind
For din Ære! o Jesu kjær,
Giv at jeg her,
Som du, from og sagtmodig er!

6 Saligste Jesu! hvad for Smerte
Stob du ei ud med roligt Hjerte
Udi din dybe Ydmyghed?
Naar du blev pint og kvælet ilde,
Saa taug du, Guds Lam, ganske stille,
Holdt dig i Fad'rens Lydighed;
Bind, Jesu, ved din Aand
Mig og med slige Baand,
Naar jeg lider, o Jesu kjær,
Hjælp, at jeg her
Altid, som du taalmodig er!

7 Du, Ærens Konge, kom herneder,
Ei for at søge egen Hæder,
Nei, du fornedred' dig i Alt:
I ingen Ting du dig ophøied',
Men dybt i Ydmyghed nedbøied',
Tog paa en ringe Træls Gestalt.
O, slaa min Hovmod ned,
Og giv mig Ydmyghed
Ved din Naade, o Jesu kjær!
Giv, at jeg her,
Som du, af Hjertet ydmyg er!

8 O kydske Jesu, Renheds Kilde!
Som os et Mønster give vilde
End fremfor Adams Renheds Stand;
I Sjæl og Lemmer, Sind og Sæder,
I Øisyn, Ord, Gang og Klæder
Regjerte Hellighedens Aand.
O, min Immanuel!
Gjør og mit Liv og Sjæl
Kydsk og hellig! lad, Jesu hær,
Mig blive værd
At ligne dig i Kydskhed her!

9 Rigeste Jesu! du med Ringe
Din Tørst og Hunger kunde tvinge,
Men af din Haand blev Andre mæt;
Den Lyst, dit Hjerte kunde rOre,
Bar Fad'rens Villie at fuldfOre,
Det var din Mad, din bedste Ret.
Vend, søde Sjæleven,
Men Hunger til dig hen,
Sjælens Manna! lær, Jesu kjær,
Mig det især,
Naar dig jeg har, at nøies her!

10 Nu, hjerte Jesu, kom, velsigne
Mit Hjerte lad i Alt mig ligne
Din Hellighed, dit Vellede!
Din Aand og Kraft mig saa regjere,
At jeg maa Troens Frugter b"re
Og mig dit Rige værd bete!
O Jesu, drag du mig
Alt mer og mer til dig!
Sjælens Konge, kom, i mig bo,
Og lad min Tro
I dig nu finde evig Ro!

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #180