Fra Gud vil jeg ei vige

1 Fra Gud vil jeg ei vige,
Han viger ei fra mig,
Ledsager mig saa lige
Paa rette Vei til sig;
Han rækker mig sin Haand,
Om Aften og om Morgen
Bær han for mig Omsorgen,
Ihvor jeg gaar om Land.

2 Naar Mennesken forandrer
Mod os Velviljen sin,
Straks Gud han til os vandrer
Og lyser til os ind;
Han hjælper af al Nød,
Fra Synd og Skam bevarer,
I Syndens Straf os sparer,
Ja midt udi vor Død.

3 Paa hannem vil jeg lide
Saa fast i Liv og Død,
Det skal mig ei fortryde,
Han vender al min Nød;
Jeg ham alt stiller til,
Mit Legem, Sjæl og Livet
Skal være hannem givet,
Han gjøre, hvad han vil!

4 Han Andet ei tillder
End det, mig nyttigt er,
Den kjære Gud og Fader
Det mener godt med hver,–
Gav os sin kjære Søn,
Ved ham os under Naade
For Sjæl og Legem baade,
Tilsidst den evig' Løn.

5 Lad os det vel betænke
Med Tak af Hjertens Grund!
Han vil og naadig skjænke
En salig sidste Stund.
Vor Tid og al den Ting,
Som vi paa Jorden sanke,
Der vi saa vide vanke,
Den vendes fluks omkring.

6 Naar Verden da forganger
Med Stolthed sin og Pragt,
Og alt en Ende fanger,
Som her var høit i Agt;
Da lægges vi og ned
Dybt hen i Jordens Grave;
Naar vi udsovet have,
Opvækker gud den Sæd.

7 Vor Sjæl den blir befriet,
Og ført i Abra'ms Skjød,
Og legemet fornyet,
Ei mer med Synd bemød,
At vi forklared' ren'
Maa Himmerige arve,
Det mon' os Krist forhverve,
At frelses af alt Meen.

8 Om jeg endskjønt skal lide
Alskens Gjenvordighed,
Vil Verden rive, slide,
Og gjøre mig Fortræd,
Dog Glæden trøster mig,
Den, som Guds Børn skal nyde,
Naar Herren dem vil pryde
Udi sit Himmerig.

9 Det er Guds Faders Vilje,
Som os har gjort og skabt,
Vil os ei fra sig skille,
At vi skal gaa fortabt;
Hans Søn har Hjælp bered,
Ham ske Lov, Pris og Ære,
Den Helligaand regjere
Og give Salighed!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #384