1 O Stjerners Skaber i himmelske Hus,
Som est de Troendes evige Lys,
O Christe, som har os alle gjenløst,
Hør du de Ydmyges bedende Røst.

2 Dig ynkedes over den store Nød,
At Verden laa under Synd og Død,
Da hjalp du Verden af dens Sygdom
Og gav de Skyldige Lægedom.

3 Der Verdens Aften lakkende kom,
Da gik du ud som en Brudgom
Af Herberget, hvor du prydet var,
saa fødtes du af en Jomfru klar.

4 For din almægtige Guddoms kraft
Maa knæle Alt, som du har skabt,
Alting i Himmelen og paa Jord
Bekjender din Villie og lyder dit Ord.

5 Ja Solen, som kjender sit Nedgangs-Sted,
Og Maanen baade i Ny og Ned',
Og Stjernerne som paa Himmelen gaa,
Dit Bud og Vink maa de agte paa.

6 Dig bede vi, o hellige Christ,
Som kommer til Verdens Dom forvist,
Bevar du os i rette Tid,
At os ei skaber Djævelens Id.

7 Gud Fader være guddommelig Pris,
Guds Søn saa prise vi ligervis.
Gud Helligaand med Hjerte og Mund
Vi ogsaa prise i allen Stund.