1 Du hjertekjære Jesu Christ!
Hvor stor er dog din Naade,
Jeg ser din Kjærlighed nu vist
At være overmaade:
Dit Naadesbord du haver sat,
Og Salighedens hele Skat
I Nadveren uddeler.

2 Din Mund udviser Hjertets Grund,
Din Kjærlighed jo raaber:
I, som med Syndens tunge Pund
Besværed' fast mishaaber,
O, kommer Alle dristelig,
O, kommer ikkun hid til mig!
Jeg er jo eders Broder.

3 Se, Lammets Bryllup er bered,
Der skal I Trøsten smage,
Jeg med min Kraft og Salighed
I Hjertet vil inddrage;
Se der mit Legem og mit Blod,
det æder, drikker, med frit Mod,
Og saa min Død forkynder!

4 Her er jeg: mig dit Lokkeord
Af Synd'res Tal udkalder,
Jeg takker for dit Naadebord,
For TrOsten derved falder;
Hav Tak, at du mig til min Del
Din Værdskyld og dig ganske hel
I dette Maaltid skjænker1

5 Med Anger,Tro og Trostigt Mod
Til dig jeg mig forføier,
Og søger i dit Klod og Blod
Et Liv, som mig formøier:
Ja Himlen og den Salighed,
Hvortil du haver mig bered,
Og ved din Naade kaldet.

6 Ak Jesu,hør dog naaderig
Den Bøn, jeg vil frembære:
Opfuld min ganske Sjæl med dig,
Lad Verden død mig være,
Saa at mit Hjerte, Gud og Tro
Maa tænke, være, blive, bo
I dig, og dit ret elske!

7 Lad mig dig se i Kinde spæd,
Nu trængt med Slag og Banden,
Nu lidende paa Korsets Træ,
Nu død og nu opstanden,
Nu som mit eget Kjød og Blod,
Som sidder mig en Talsmand god
Hos Faderen i Ære!

8 Jeg vil dig Hjerte, Sjæl og Sind
Og al Fornuft forlene,
Læg dig i mine Tanker ind,
Og dig med mig forene;
Stød ud, hvad syndigt hos mig er,
Og lad mig bære Seier her
Mod Synden, Satan, Verden.

9 Saa kommer jeg med Hjertens Lyst
Til denne Sjæleprise,
Jeg lægger mig op til dit Bryst,
Mig dine Saar gjør Lise;
Bespis og skjænk dog naadelig,
O Jesu, søde Jesu, mig
Med dine Naadelæber!