1 Det Forsæt, Gud, hos mig forny,
Fra Synden at aftræde,
Den onde Hob at sky og fly,
Med Fromme mig at glæde,
Kun elske det, som du har kjær,
Og hade hvad af Verden er,
Dens Trods og Spot foragte,
Men følge nøie Jesu Ord,
I Tro og Haab gaa stadig fort,
Det evige betragte.

2 Randsag mig, Gud, udgrund min Sjæl,
Prøv alle Hjertets Tanker,
Se til, om jeg ei vandrer vel,
Og i Uvished vanker;
Er jeg afveget fra din Sti,
Da før mig atter snart deri,
Paa Himlens Vei mig vende,
At jeg ei Synden tjener mer,
Men som dit Barn mig ret beter,
Indtil mit Løb har Ende!