Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 12Results Per Page: 10 20 50

Hvad kan os komme til for Nød

Hymnal: PSNE1890 #186 (1890) Scripture: Psalm 23 Lyrics: 1 Hvad kan os komme til for Nød Mens Herren selv os føder, Bespiser os med Himmelbrød, Og til god Føde leder? Vor Sjæl og vederkvæger han, Og lædsker med det søde Vand, Som er den Hellig-Aands Naade. 2 For dit Navns Skyld den Hellig-Aand Paa Sandheds Vei os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorrig og Glæde; Thi have vi saa frit et Mod, Om Døden end for Øine stod, Thi du er med os, Herre! 3 Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist Os trøster her og Straffer, Naar Korset dæmper Kjødets Lyst, At det ei Skade skaffer Mod Sjælen ved den Synds Begjær, Som stedse udi Kjødet er Og altid lader sig kjende. 4 Naar Sorrig og Modgang er forhaand, Og Troen vil fordrive Dit hellige Ord os trøste kan, At vi bestandig' blive; I Sorrig vi have Hjertens Fred, Beskjærmes fast mod Djævlen vred, Trods dem, det ville forhindre. 5 Du haver os beredt et Bord, Som os maa vel behage, Det er dig hellige, sande Ord, Som vi i Hjertet smage; Naar os angriber Djævlens List, Da er dit Ord vor Sjæles Trøst Alt med din Aand og Naade. 6 Du salver os med Olie sand Og til det Gode skynder; Den Glædens Olie er din Aand, Som læger vore Synder; Du skjænker fast udi vort Bryst Fuld Hjertens Trøst og Aandens Lyst, Dermed vi Døden tvinge. 7 Din Godhed og Barmhjertighed Os følger her i Live, Fra nu og indtil evig Tid I Herrens Hus vi blive, Her i den christnen Menighed, Og efter Dødens Usselhed I Himmerig med Ære. 8 Dertil hjælp, Herre Jesu Christ! Du vil vore Hjerter optænde Med Tro og Kjærlighed allermest, At vi din Fader kjende Med dig ogsaa den Hellig-Aand, Det ønske vi baade Kvinde og Mand, Og singe af Hjertet Amen. Topics: Fjerde Søndag i Faste; Fourth Sunday in Lent; Psalmer ved Høstfeste; Psalms at Autumn Festival; Opholdelse og Bestandighed i Troen; Resilience in Faith; Tillid til Gud; Trust in God Languages: Norwegian

Herren han er min Hyrde god

Hymnal: PSNE1890 #233 (1890) Scripture: Psalm 23 Lyrics: 1 Herren han er min Hyrde god, Min Vægter go min Nærer, Thi falder alting mig til Fod, Alt Godt han mig beskjærer: Mig sjal ei fattes Sjælens Fod', Og hvad der hør til dagligt Brød; Vel mig vor saadan Herre! 2 Som Hyrden driver ud sin' Faar Paa deilig' Græsgang' grønne, Og fører dem til rindende Aaer, Og til Vandstrømme skjønne, Saa gjør min Hyrde, Jesus Christ, Han føder Sjæl og legem vist, Hver faar sin Mad og Drikke. 3 Om jeg faar Lyst til verdslig' Ting, Min Sjæl han skal omvende, Og føre mig derfra omkring, Selv tage mig ved Hænde, Og lede mig saa tryg og fri Ved Ordet paa den trange Sti For sit Navns Skyld og Ære. 4 Hvad skal jeg derfor frygte mig? Din Almagt for mig freder, Dit Ord og Aand saa tryggelig Paa rette Vei mig leder; Trods Modgang og al Verdens Nød, Trods Helved' og den evig' Død, Din Kjep og Stav mig trøster. 5 Du er min Vært, jeg er din Gjæst, Din Dug du for mig breder, Og spiser mig med Føden bedst, Min Uven derved græder: Du sparer ingen Salve god, Den flyder fra min Top til Fod, Mit Væger og gaar over. 6 Jeg skal saa nyde mangeled Din Godhed her i Live, Og du med al din Kjærlighed Hos mig vil stedse blive; Derefter skal jeg evindelig Bo i dit Hus og Himmerig, Ei Ende faa de Dage. Topics: Secund Søndag efter Paaske; Second Sunday after Easter; Psalmer ved Brudevielser; Hymns at Bridal Celebrations; Kriken; The Church; Opholdelse og Bestandighed i Troen; Resilience in Faith Languages: Norwegian

Den, som mig føder, det er Gud, min Herre

Hymnal: PSNE1890 #323 (1890) Scripture: Psalm 23 Lyrics: 1 Den, som mig føder, det er Gud, min Herre, Mig sattes ei, hvad min Nødtørft mon være, Paa grønne Eng gjør han mig Ro og Lise, Og kvæger mig med Vand, som han mon vise, For sit Ravns Skyld han og min Sjæl omvender, Og naadelig den rette Vei mig kjender. 2 Om jeg end gaar i Dødens Dal hin mørke, Vil jeg ei frygte, thi du er min Styrke, Du er med mig, min Gud, i allen Stunde, Din Kjæp og Stav mig trøster mangelunde, Du vil for mig di bord saa vel berede, Og det mod mine Fienders Vold og Vrede. 3 Med Balsam du mit Hoved overgyder, Min Skaal er fuld af det, mit Hjerte fryder. Din Nade og din Godhed hos mig blive Den ganske Stund, mens jeg er her i Live; Saa skal jeg hjem til Herrens Bolig vende, Naar mine Dage skride ud til Ende. Topics: Syvende Søndag efter Trinitatis; Seventh Sunday after Trinity Sunday; Skabelsen, Opholdelsen og Styrelsen; Creation and Providence Languages: Norwegian

Ak, levende Gud, jeg bekjender for dig

Hymnal: PSNE1890 #21 (1890) Scripture: Psalm 51 Lyrics: 1 Ak, levende Gud, jeg bekjender for dig, At jeg haver levet ugudelig, Ak, hvor uværdig en Synder jeg er, Det klager jeg for dig, min Herre kjær! 2 Intet Menneske tør jeg se op paa, Det gjør min Synd, mig trykker saa, Jeg haver syndet mod Himmel og Jord Og mod dine hellige Bud og Ord. 3 Hvor skal jeg da henvende mig? Hvem vil over mig forbarme sing? Saa stor er da min syndig' Daad, Hos intet Menneske finder jeg Raad. 4 Naar jeg opløfter mit Øie med Graad Til syndet mod dig, o Gud; Saa haver jeg syndet mod dig, o Gud; Thi ved jeg nu hverken ind eller ud. 5 Jeg stor Forargelse givet har, Og ondt mit Levnet fra Ungdom var, Hvad skal jeg gjøre? hvad er mig bedst? Skal jeg fortvivle, Herre Jesu Christ? 6 Du est jo dog min Frelsermand, Barmhjertighed jeg finde kan Hos dig, thi Liv og Salighed Du af din Naade har bered. 7 Jeg derfor ikke fortvivle vil, I hvad som Nogen siger dertil, jeg slyr til dig, jeg vove det maa, Min Lid og Love skal til dig staa. 8 Hos dig alene jeg søger med Skjel Trøst, Raad og Hjælp for min arme Sjæl; Dit Kreatur og Billede vist Foragter du ei Herre Jesu Christ! 9 Saa bange og sorgfuld jeg kommer til dig, O Herre, forskyd du ikke mig! For Sorrig jeg neppe kan tale eller se, O Herre, du mig din Naade bete! 10 Min Overtrædelse du udslet, Og al min store Synd forgjet, Gjør du mig ren og to mig huld, Af al min Ondskab og Udyd! 11 Jeg ser min Uretfærdighed, Min Synd den er mig slem og led, Jeg gaver syndet alene mod dig, Det maa jeg bekjende visselig. 12 Min arme Moder undfanged mig vist Og fødte i Synd,o Herre Christ! Bestænk mig, Herre, med Isop skjøn Og med dit Blod, du Davids Søn! 13 Ja, Blodet, som af Saarene flød, Dermed du forløste os alle af Nød; To mig, at jeg bliver hvid som Sne, Din Hellig-Aands Naade mig bete! 14 Giv mig i Hjertet Glæde og Ro, At jeg kan stadig haabe og tro, At du for din hellige Pine og Død Forlader min Synd saa blodig rød! 15 En retvis Aand forny udi mig, Forskyd mig ei, o Herre, fra dig, Tag ei fra mig din Hellig-Aand, Men giv mig Naade og ret Forstand 16 At jeg og Andre omvende maa, Saa dig de kjende og Naade faa, Oplad mine læber og Tungen min, at jeg forkynder Æren din! 17 Thi intet Offer er dig saa kjær, Som et angerfuldt Hjerte, din Naade begjær, Bestænk med Christi Rosens Blod; O Herre, vær mig naadig og god! 18 Besegl i mit Hjerte denne Trøst, At du, Herre Christ, har mig forløst! Dit Legem og Blod skal være mit Pant, At jeg skal tro og vide for sandt. 19 At al min Synd udslettet er, Det ske dig Pris, o Herre kjær, Fra Evighed og til evig Tid, Gud være os alle naadig og blid! Topics: Psalmer ved Skriftemaal; Confessions; Bodspsalmer; Prayer Hymns Languages: Norwegian

Nu er os Gud miskundelig

Hymnal: PSNE1890 #34 (1890) Scripture: Psalm 67 Lyrics: 1 Nu er os Gud miskundelig, Og han vil os velsigne, Sit Ansigt over Jorderig Det lader han over os skinne, At vi paa Jorden maa forstaa Hans Veie og hellige Naade, Og Jesus Christus kjendes saa Blandt Folk i mange Maade, Gud styre for os og raade. 2 Vi takke Gud, og love dig Dit omvendte Folk over alle Og alle Land de glæde sig, Dit Navn de nu paakelde, At du retfærdig Dommer est; Lad os ikke mere vildfare, Dine Ord kunne os beskjærme bedst; Ihvo dem vil bevare, Han lever foruden al Fare. 3 Vi takke Gud, og love dig Dit Folk i mange Maade, Din Jord bær Frugt, og bedrer sig, Det kan dine Ord vel raade. Sign os Gud Fader og Guds Søn! Og singe os den Helligaand! For hannem skulle frygte alle Land'; Thi Alting stander i hans Haand; Vi sjunge af Hjertet: Amen. 4 Ære være Gud Fader i Himmerig, Som Alting haver at raade! Desligest hans Søn evindelig, Som frelst haver os af Vaade! Og lovet være den Helligaand, Som giver os af sin Naade! Den Ære haver været af evig Tid Og bliver foruden al Ende; Gud os sin Naade sende! Topics: Slutningspslamer; Closing Hymns; Om den treenige Gud; Triune God; Lov og Tak; Thanksgiving Languages: Norwegian

Al Verden nu raabe for Herren med Fryd

Hymnal: PSNE1890 #443 (1890) Scripture: Psalm 100 Lyrics: 1 Al Verden nu raabe for herren med Fryd: Lovet være Gud! Træd frem for hans Ansigt med Sang og Jubellyd; Guds Menighed love nu Herren! 2 Kom, kjend Gud, din Herre, du Intet selv formaar,– Lovet være Gud! Han, han har dig gjort til sit Folk og Fødes Faar; Guds Menighed love nu Herren! 3 Gaar ind ad hans Porte med Lov og Takkesang,– Lovet være Gud! Velsigner, høilover evindelig hans navn; Guds Menighed love nu Herren! 4 Guds godhed og Miskundhed er ny i Evighed, Lovet være Gud! Fra Slegt og til Slegt skal hans Sandhed vare ved; Guds Menighed love nu Herren! Topics: Psalmer ved Kirkevielse; Psalms of Church ; Lov og Tak; Thanksgiving Languages: Norwegian

Min Sjæl nu love Herren

Hymnal: PSNE1890 #35 (1890) Scripture: Psalm 103 Lyrics: 1 Min Sjæl nu lover Herren, Hvad i mig er hans hellige Navn; Sin Godhed rundelig giver, Thi skal du altid takke ham; DinSynd har han udslettet Og lægt dine store Saar; Dit arme Legem husvaler, Tager dig saa vel i Forsvar. Med vældig Trøst beskjærmer, Dig ung som Ørnen gjør; Herren alle Christne vel trøster, Som trænges i Verden her. 2 Sin Lov har han os givet, Sit hellige Ord og sammelund, Sin Godhed de Christne indlivet, Hans Barmhjertighed se vi allen stund, Sin Brede lader han vel fare, Lønner ikke, som vi have tjent; Sin Miskund hos Ingen vil spare, Til Ydmyge har han sig vendt, Hans godhed er over dem alle, Som gjerne vil frygte ham, Vor Synd lader han bortfalde, Og aldrig vil tænke paa den. 3 Som her en Fader forbarmer Sig over sins Børn og Smaa, Saa gjør og Herren os Arme, Naar hannem ret vi frygte saa; Han ved vor Skabning er ringe, Slet Støv og Muld forvist, Ret som det Gr"s udi Enge, Og en Urt, som Blomstret har mist, Naar Veiret der hart paafalder, Da findes det ikke mer: Saa gaar det med vor Alder, Vort Endeligt er os nær. 4 Man Herrens Miskund alene, Den bliver nu og evindelig, Alt hos sin Brud den rene, Som hannem frygter hjertelig Og holderhans Bud og Billie; Han bor i Himmelen vist, Hans Engle ham der tjene Og prise med høien Røst, Den store Herre til Ære, Og synge hans hellige Ord, Min Sjæl hans Lov skal lære Alt med den ganske Jord. Topics: Slutningspslamer; Closing Hymns; Psalmer ved Barselskoners Kirkegang; Psalmer ved Kirkevielse; Psalms of Church ; Psalmer ved Høstfeste; Psalms at Autumn Festival; Lov og Tak; Thanksgiving Languages: Norwegian

Vil Gud vor Herre ei med os staa

Hymnal: PSNE1890 #116 (1890) Scripture: Psalm 124 Lyrics: 1 Vil Gud vor Herre ei med os staa, Naar vore Fiender komme, Vil Gud vor Sag ei tage sig paa Og stride os til Fromme, Vil han ei Israel hjælpe vist Og selv forstyrre Djævelens List, Da have vi forloret. 2 Hvad Menneskens Kraft begynde kan, Skal vi ei agte for Fare; Han sidder hos Guds høire Haand, Som deres Raad aabenbarer, Naar de stor Visdom bruge vil, Saa bruger gud et andet Spil' Det staar alt i hans Hænder. 3 De storme fast baade fjern og nær, Som vilde de os æde, Til Myrden staar al deres Begjær, De frygte ei Herrens Vrede,_ Som Havets Bølger paa os slaa, de efter vort Liv og Levnet staa; Gud lade sig det forbarme! 4 De straffe os for Kjætters Lær; Og efter vort Blod tragte, Dog rose sig gode Christne at vær', Som gud alene stort agte. O Herre Gud, dit dyre Navn Maa være Skalkheds Skjul og Gavn! O, naar vil du opvaagne? 5 De aabne deres Munde vid' Og aos opslage ville; Men Lo og Tak ske Gud altid, Deres Grumhed kan han stille, deres Snarer sønderriver han, Deres falske Lære bliver til Skam; Det kunne de ei forhindre. 6 O Gud! du rigelig trøste vil Dem, som er her forladte, Din Naades Dør ei lukkes til, Fornuft kan det ei fatte. den siger: Nu er Alting tabt! Dog Korset haver dem ny skabt, Som Hjælp af dig forvente. 7 Vore Fiende alle er i din Haand, Dertil hvad de monne tænke; Deres Anslag du vel vide kan, Lad Vantro os ei krænke. Fornuft mod Troen fører Krig, Vil ei tro det Tilkommelig', Naar du vil selv os trøste. 8 Du haver skabt baade Himmel og Jord, Det tro vi og bekjende; Lad skinne klart dit hellige Ord! Du vil vore Hjerter optænde I Troens rette Kjærlighed Og i en fast Bestandighed; Lad Verden murre og knurre! Topics: Søndag efter Nytaar; Sunday after New Year; Kamp; Struggle Languages: Norwegian

Jeg raaber fast, o Herre

Hymnal: PSNE1890 #119 (1890) Scripture: Psalm 130 Lyrics: 1 Jeg rabber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vil mig naadig være, Og gjerne høre mig; Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær; Mærk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er. 2 Ak, vil du agtpaagive Den Synd, som vi begaa, Mens vi er' her ilive, Hvo kan for dig bestaa? Men hvem, som det begjærer, Den har du Gunst beted, Des frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig længes inderlige Efter dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød! Mit Hjerte af Længsel trænges Til dig med stor Attraa, Fast mer end Vægteren længes, At Dagen komme maa. 4 Israel sig forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeled Over sit Folk udøser, Den fromme Herre og Gud, Idet han dennem løser Af Synd op Sorrig ud. Topics: Søndag efter Nytaar Aftensang; Sunday after New Year Evening; Bodspsalmer; Prayer Hymns; Aarvaagenhed og Bøn; Awareness and Prayer Languages: Norwegian

Et Barn er os ved Herrens store Naade

Hymnal: PSNE1890 #78 (1890) Scripture: Isaiah 9:6 Lyrics: 1 Et Barn er os ved herrens tore Naade til Verden fød, som Esaias spaade; En Søn er os af Himlens throne givet, Som selv er Livet, os af Himlens throne givet, Som selv er Livet. 2 Se, christen Sjæl, til denne Søn og Herre, Som haver Herredom, stor Magt og Ære; Du kan i DrOvelse dig til hans V"lde I Troen helde. 3 Han kaldes Underlig, og kom til Vade Af Himlen ned, o Under overmaade! Vort Kjød og Blod, ja Dødens Ve og Plage, Paa sig at tage. 4 Han kaldes Raad, han vil dig vel regjere, Naar Raad dig fattes, din Raadgiver være; Og vil, naar du kun lader hannem raade, Dig ei forlade. 5 Han kaldes gud og haver Guddoms Styrke, Han er Immanuel, som du skal dyrke; Gud er med dig, hvo kan imod dig v"re, Dig at fortære? 6 Han kaldes Kjæmpe, som den gamle Slange Slet overvandt og gjorde til en Fange; Du kan vist Djæv'len, Sund og Døden dæmpe Ved denne Kjæmpe. 7 Han kaldes evig Fader, thi hans Hjerte Forbarmes over dig i Nød og Smerte; Ved denne Fader, hvilken dig forløste, skal du dig trøste. 8 Han kaldes Fredens Fyrste; Fred paa Jorden, Som Engle sjunge, er ved hannem vorden; Du finder for din Synd og Datans Pile I Jesu Hvile. 9 Ved saadan Naade skal du dig ret glæde Og med din Lovsang frem for Herren træde; Gud Fader, Søn og Hellig-Annd tillige Din Tak at sige. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian