Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 531 - 540 of 634Results Per Page: 10 20 50

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Hymnal: K1893 #531 (1893) Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness; Alle Helgens Dag Til Hoimesse; All Saints Day High Mass; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Languages: Norwegian

O Jesus, du er min!

Hymnal: K1893 #532 (1893) Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de Udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din, Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Helliggjørelse og Fornyelse; Sanctification and Renewal; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Languages: Norwegian

Den signed' Dag, o Frelser blid

Hymnal: K1893 #533 (1893) Lyrics: 1 Den signed' Dag, o Frelser blid! Da du stod op af Døde, Da lysned der al Verden vid En ny Dags Morgenrøde; Den samme Dag du hilste Fred Til dem, som sad i Sorgen, Den Helligaand og sendte ned Hen signed' Søndags Morgen. 2 Thi hør von Bøn: vær du vor Gjæst, Frels os af vore Synder, Giv Naade, Fred og Glæde bedst, Fri os fra vore Fiender! Løft og vor Hu til Himlen op, Dit Lys lad paa os skinne, At ei vor Sjæl og syndig Krop I Mørke gaar og Blinde! 3 Dit hellig' Ord, din Helligaand Lad være Grund og Fæste! Forøg vor Tro, giv ret Forstand, Og Huldskab mod vor Næste! Al Verdens Svig kast under Fod, Løs os af Djæv'lens Snare, Og dæmp i os vort Kjød og Blod, Lad os ei meer vildfare! 4 Retvisheds Sol og Verdens Lys, Vi bede dig saa gjerne, Lad skinne her, dit Navn til Pris, Din klare Morgenstjerne, I Hjertets Hus dit hellig' Ord, At vi fra Ondt os skille Og gjør det Gode her paa Jord, Og leve i den Vilje. 5 Opret vor kranke Synds-Natur, Og giv os Sjælens Føde, Tag bort den Udyd beesk og sur, Der dømte os til Døde! Aands Ro og Legmes Hvil sød Lad os i Verden hendes, Ret Formaal, og en kristen Død, Naar dette Levnet endes! 6 Giv os tilmed en stadig Tro, At vi ret aldrig tvile Ved dig at faa den evig' Ro Og Himmeriges Hvile! Den evig' Sol og Sabbatstid Du os i Himlen tende, Og giv os Glæde saa og Fryd Hos dig foruden Ende! Topics: 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Languages: Norwegian

Et er nødigt, dette Ene

Hymnal: K1893 #534 (1893) Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad Jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok. Topics: 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness Languages: Norwegian

Den Naade, Gud os haver ted

Hymnal: K1893 #535 (1893) Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa englereen og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Leer; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tender Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristo bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Syskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa! Topics: 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kirken; The Church; Kjærlighed til Næsten; Love to the Almighty Languages: Norwegian

En Gud og Alles Fader!

Hymnal: K1893 #536 (1893) Lyrics: 1 En Gud og alles Fader! Er Hjordens og dens Hyrdes Raab; Et Livets Væld os bader, Og et er vores Sjæles Haab; En Røst fra sanddru Munde, En Aand i Alles Røst, En Fred, hvortil vi stunde, En Tro med evig Trøst, En Kjærlighed, en Længsel, En Kamp for Palmen hist, En Udgang af al Trængsel, Et Liv i Jesu Krist! 2 I Aandens Samfund vandre Vi da den store Pilgrimsgang, Og synge med hverandre Det frelste Zions Seierssang. Igjennem Nat og Trængsel, Igjennem Nød og Død, Med stille Haab og Længsel, Med dyb Forventnings Glød– Fra Kors, fra Grav vi stige Med salig Lov og Pris Til den Opstandnes Rige, Til Frelsens Paradis! Topics: 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kirken; The Church Languages: Norwegian

Gud har fra Evighed givet sin Søn os til Herre

Hymnal: K1893 #537 (1893) Lyrics: 1 Gud har fra Evighed givet sin Søn os til Herre, Stort er hans Navn, og høilovet det evig skal være; Himmel og Jord Lover ham, lyder hans Ord, Herren er han til Guds Ære! 2 Frygter ei, Kristne! med Kraft han vil værge sit Rige, Helvedes Porte forgjæves imod det skal krige; Hvad han har bygt, Staar paa en Klippe saa trygt, Fienden med Skamme maa vige. 3 Ud over Jorden og indtil dens yderste Ender Hilsen og Budskab om Fred og om Naade han sender; Vide skal hver, Jesus Guds Salved er, Saligt det Hjerte, ham kjender. 4 Kommer til Hobe fra Verdens de fjerneste Lande, Herrens Gjenløste, hans Magt og Hans Miskund at sande! Siger dit ud, Jesus, vor Herre og Gud, Drog os af Dødsdybets Vande! 5 Kommer, I Arme, som til ham med Taarer har bedet, I Sønderknuste i Aanden, som han har helbredet, Sørgendes Hær, Siger og synger enhver: Jesus vort Hjerte har glædet! 6 Høit over Himlenes Himle han throner den Herre; Jorderig raabe med Glæde og give ham Ære! Synger i Kor! Lad os med Idræt og Ord Palmer og Salmer ham bære! Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; 18 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Languages: Norwegian

Min Hjertens Jesu, søde Lyst

Hymnal: K1893 #538 (1893) Lyrics: 1 Min Hjertens Jesu, søde Lyst For Sjælens klare Øie! Jeg, som mig al Tid ved dit Bryst Saa liflig kan fornøie, Jeg knæler for din Throne ned Og vil din store Herlighed Med Glædesang ophøie. 2 Du er mit Lys, bestraaler mig Med idel Fryd og Glæde, Mit Hjerte derved skynder sig Paa Livets Vei at træde; O tag mit Hjerte, Sind og Sans, Og fyld dem med dit Lys, din Glans Fra Himlens lyse Sæde! 3 Du er min sikre Himmel-Vei Til Livsens Land at vinde; Hvo det forstaar, han vandrer ei Med Verdens Flok i Blinde. Ak, lad mig aldrig tænke mig At kunne Himlen uden dig, Min søde Frelser, finde! 4 Du, du er Sandhed selv, hvorpaa Jeg fast og stadig bygger, I dig er Liv og Kraft at faa, Alt uden dig kun Skygger. Befæst min Sjæl i Livets Trin, At jeg ei paa det bare Skin Og løse Grunde bygger! 5 Du er mit Liv; ved dig jeg kan I Gud mit Levnet føre, Din Aand mit Hjertes tørre Land Kan skjønt og frugtbart gjøre Ved Himlens Dug og Livsens Saft; Ak, lad dog denne Levekraft I Sjælen ei ophøre! 6 Du er mit søde Himmel-Brød, Din Faders største Gave, Hvoraf min Sjæl i Hungers Nød Kan Kraft og Styrke have; O gjør mig derved sterk og glad, Og lad mig ikke Sjæle-Mad Af Verdens Lyst tillave! 7 Du er min Drik saa sød og sund, At lædske mig og fryde, Hvo dig har smagt i Hjertets Grund, Vil al Tid mere nyde. O Kilde, se, hvor tørster mig! O lad din Sødheds Strømme sig Udi min Sjæl udgyde! 8 Du er min Klædning dyrebar, Mit Hjertes Gyldenstykke, I din Retfærdighed jeg har Et evigt Brudesmykke. Bort med al egen Retfærds Dragt, De blinde Sjæles Daare-Pragt, Den gamle Adams Krykke! 9 Du er min Hyrde, som saa mild Og trofast var, at hente Min arme Sjæl, der den saa vild, I Synden fra dig rendte. O tag i Agt dit arme Faar, At jeg ei skilles fra din Hjord, Men Himlen vist kan vente! 10 Du er min sterke Helt i Strid, Met Pantser Skjold og Bue, Min Tilflugt udi Trængsels Tid, Som al min Nød kan kue, Mit Skib i Sorgens mørke Sø,– I dig jeg leve vil og dø, Og saa for intet grue. 11 Du er min Ven i Nød og Død, den bedste, som jeg eier, Min Broder meer end Honning sød, Min Moder, som mig pleier, Min Læge, naar jeg findes svag, Min Skat og Glæde Nat og Dag, Som over al Ting veier. 12 Hvad skal jeg sige om dig meer, Min eneste Udvalte? Jeg vil af Hjertet, som du ser, Dig ret mit Alt faa kalde, Thi, hvad jeg trænger, er du mig; Gjør kun til Velbehag for dig Mit Hjertes Tanker alle! Topics: 18 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Jesus-Salmer; Jesus Hymns Languages: Norwegian

Store Profet! med den himmelske Lære

Hymnal: K1893 #539 (1893) Lyrics: 1 Store Profet! med den himmelske Lære Kommen ned til os fra Faderens Skjød, Lær mig, jeg i dig kan leve og være! Det er min Længsel, den Lærdom er sød; Siig mig i Sjælen, naar Helvede bruser, At du er Manden, som Djævelen knuser! 2 Præst i al Evighed! inderlig stunder Jeg med an brændende Længsel til dig, Naar jeg betænker det Kjærligheds Under, At du et Offer er bleven for mig; Du er min Talsmand hos Faderen hjemme, Kan mig, din Eiendom, aldrig forglemme. 3 Mægtigste Konge! vi ville dig ære, Kjærligheds Strenge, saa stemmer nu i! Lader os til ham Taksigelse bære, Ham, som fra Satan os haver gjort fri! Hersk, o livsaligste Konge, at Dine Binde kan Seier, og værges for Pine! 4 Nu, saa skal i mig da alting sig fryde, Jeg som en Kristen vil møde med Sang, Hjertet skal lege og lystig udbryde, Stemmes og fremmes i glædelig Klang; Jeg vil dig prise, o Herligheds Konge! Alt det, som Aande har, med mig skal sjunge. Topics: 18 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Languages: Norwegian

O Jesu Verdens Frelsermand

Hymnal: K1893 #540 (1893) Lyrics: 1 O Jesu, Verdens Frelsermand Du store Livsens Fyrste, Som Hjorten efter Kilde-Vand Min Sjæl for dig mon tørste! O du, Gud Faders evig' Søn, Som vilde fra dig Rige Dybt nedstige, At frelse Adams Kjøn Og Satan at bekrige. 2 Du haver med dit dyre Blod For mig og alle sonet, Og gjort fuldkommen Syndebod, For evig Død os skaanet, Om vi ei ubodfærdelig I Synden os formaster, Og forkaster Vor Arv i Himmerig Ved Vantro vor og Laster. 3 Og om jeg havde synder fleer, End Havets Sand i Mængde, Og Satan, som min Uferd ser, Med Fristelser mig trengte, I Troen ham jeg træder mod Med Jesu Værdskylds Baade Og den Naade, Jeg have i hans Blod, Som ei har Maal og Maade. 4 Skal jeg og efter Guds Behag Her meer end andre være Af Korset bøiet og hver Dag Min Byrde møisom bære, Min Sjæl forbedres dog derved, Thi du mig understytter, Korset nytter, Thi ved Taalmodighed Jeg nær til Himlen flytter. 5 Naar Svaghed mig og lægger paa Min Sotteseng, og Smerte Mig griber fat fra Top til Taa, Til Marv, til Been og Hjerte, Da trøster mig din Pines Fynd, Som jeg i Sjælen finder, Smerten svinder, Du sonet har min Synd, Det mine Saar forbinder. 6 Og endelig i Dødens Stund, Naar Øinene vil briste, Skal ingen i den sidste Blund Af Troens Haand dig vriste; Men paa din Død jeg dristelig Og i din Tro vil vove At hensove, Du ta'r min Sjæl til dig, Som skal dig evig love. Topics: 19 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Retfærdiggjørelse og Syndsforladelse; Righteousness and Sincerity Languages: Norwegian