Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 634Results Per Page: 10 20 50

Af Jesu Ord og Adferd kan

Hymnal: K1893 #41 (1893) Lyrics: 1 Af Jesu Ord og Adfærd kan Forældre se og lære, At de til ham, vor Frelsermand, Bør deres Smaa frembære, At de det ei forsømme maa, Om de Guds Vrede vil undgaa Og fri for Ansvar vorde. 2 Vi vore Børn til Jesum Krist Ved Daaben først skal bære Som er et Naadetegn forvist, At han dem mild vil være, Tilgiver dem al deres Synd, Som de kom med i Verden ind, Og gjør til sine Lemmer. 3 Dernæst vi ogsaa med vor Bøn Smaa Børn til Gud skal føre, Og bede, han vil for sin Søn Dem med den Helligaand røre; Fremlede dem i al Forstand, Og fri fra det, som skade kan, At de maa salig blive. 4 Derefter og med kristen Tugt Vi Børn til Gud skal bære, Opføde dem i Herrens Frygt Til hans Lov, Pris og Ære, Til Lærdom god dem holde frem, Forargelse ei give dem, Men for Udyder straffe. 5 Dig takke vi, som det sig bør, O Gud vor Fader kjære, Som Ægtestand den Ære gjør, At den maa frugtbar være, Af Børn faa Glæde stor og Gavn, Og Aarsag til dit hellig' Navn Herudi og at prise. 6 Dig takke vi, Herre Jesu Krist, Som gjør smaa Børn den Ære, At lægge dem op til dit Bryst! Du ved din Aand os lære, At bære vore Børn til dig, Opfostre dem ret kristelig Og aldrig dem forarge! 7 Du sende dine Engle ned, Og vore Smaa bevare Fra Djæv'len, deres Fiende leed, Som sætter for dem Snare; Lad ham med dem ei fange Magt, Men lad dem tænke paa den Pagt, Som de i Daaven gjorde! 8 Os alle fri fra Synd og Last, At vi fra dig ei vige, Men staa hos dig i Troen fast, Med Børn faa Himmerige! Dig ske Lov, Pris, og Herlighed Med Faderen i Evighed I Aandens Enhed! Amen! Topics: Ved Daaben; By the Baptism; Fastelavens Søndag Til Hoimesse; Shrovetide Sunday High Mass Languages: Norwegian

Jeg er frelst og dyrekjøbt

Hymnal: K1893 #42 (1893) Lyrics: 1 Jeg er frelst og dyrekjøbt Og til Saligheden døbt, I det Guddomsnavn, hvorved Alle Knæ skal knæle ned; Jet er talt blandt Hellige, Og iført min Frelsere Ved hans Aands Meddelelse. 2 Faderen har naaderig For sit Barn erklæret mig; Min korsfæsted Kjærlighed Bøiede sit Hoved ned, Og velsignede min Sjæl; Gjennem Tidens Ve og Vel Er hans Aand min Trøst og Deel. 3 Fuld af sønlig Kjærlighed Har jeg gjort min Gud min Eed, Med min Styrkes Gud i Pagt, Vil jeg da ved Herrens Magt Føre, mens jeg lever her, Troens Skjold og Aandens Sværd Imod Satans Gjerninger. 4 Gud, det er min Trøst og Fred, At din Pagt den varer ved. O Forbarmer, du som veed Faldne Sjæles Usselhed, Glider jeg paa Dydens Vei, Kast mig da Algodhed, ei Fra dit Aasyn bort – o nei! 5 Døbt, ved Daaben igjenfød, Levende i Kristi Død, Møder jeg og ofrer dig, Gud, min store Skaber, mig! Ræk min Afmagt Almagts Haand, Hellige mit Liv, min Aand, Til min Tro faar Overhaand! 6 Vig, o Mørkets Fyrste, vig! Du har ingen Deel i mig. Sjælen er af Synden krænkt, Men med Jesu Blod besprængt. Vig, hver syndig Lyst herfra! Jeg har svoret Jehova Med et evigt, helligt: Ja. 7 Fader, Søn og Helligaand, Giv mit Forsæt Overhaand! Hold mig ved din Naademagt Altid i min Daabes Pagt! Saa skal jeg – o Kjærlighed, Som jeg dør og lever ved, Love dig i Evighed! Topics: By the Confirmation; Ved Konfirmationen; Guds Lov og Pris Languages: Norwegian

Lad denne Dag, o Herre Gud

Hymnal: K1893 #43 (1893) Lyrics: 1 Lad denne Dag, o Herre Gud, For os velsignet være! Fra Naadens Favn stød ingen ud Af disse vore Kjære! Vi for dit Aasyn staa Og bede, Store, Smaa: Se, Fader, til os ned I al din Miskundhed, Og lad din Aand os styrke! 2 Sign Ordet i de Unges Mund, Dets Kraft i Hjertet brænde, At de vor Tro og Troens Grund Sandfærdig maa bekjende! Engang de bares frem, Og du velsigned dem; Du tog de Smaa i Favn, De døbtes i dit Navn, O, kjendes ved dem, Herre! 3 Lad dem, som fæste vil sin Pagt, Dit Faderhjerte finde, Og lad det Ja, her vorder sagt, Dem aldrig gaa af Minde! Men svag er dog enhver Til Strid mod Helveds Hær, Styrk med din Kraftes Haand Hver ærlig Sjæl og Aand Til Enden tro et blive! 4 Engang de ud fra Fædrebo Omkring i Verden vanker, Da være Daab og kristen Tro Det arme Hjertes Anker! Vel den, som sandt faar sagt: Jeg staar med Gud i Pagt! Den veed sig ei forladt, Som Haab til Gud har sat, De Faderløses Fader. Topics: Ved Konfirmationen; By the Confirmation Languages: Norwegian

Guds Ord det er vort Aarvegods

Hymnal: K1893 #44 (1893) Lyrics: Guds Ord, det er vort Arvegods, Det skal vor Afkoms være; Gud giv os i vor Grav den Ros, Vi holdt det høit i Ære! Det er vor Hjælp i Nød, Vor Trøst i Liv og Død; O Gud, ihvor det gaar, Lad dag, mens Verden staar, Det i vor Æt nedarves! Topics: Ved Konfirmationen; By the Confirmation; Guds Ord; God's Word; Særlige Salmer Børnelærdom; Special Hymns Children's Lessons Languages: Norwegian

De unge Kristne Knæle ned

Hymnal: K1893 #45 (1893) Lyrics: 1 De unge Kristne knæle ned For dig, som Hjertets Tanker veed, O Fader i det Høie! Med stille Angers Suk i Lon: Velsign og mig! er deres Bøn, Giv Naade for dit Øie! Atter de dig Troskab sige, Naaderige Jesu Kriste, Lad det Løfte aldrig briste! 2 O Fader, salv dem med din Aand, Oplys dem, leed dem med din Haand Paa Ordets rette Veie! O tænk paa dem, o mindes dog, Du skrev dem ind i Livsens Bog Til Himlens Arv og Eie! Er de Faldne, Af dig fundne Syndebundne, Dig miskunde Over dem, som til dig stunde! 3 Og vogt saa, Jesu, dine Faar I Verdens Ørken, hvor de gaar I Hunger, tørst og Mørke! Fra Ungdom og til Alder graa De fast hos dig i Pagten staa Ved Aandens Kraft og Styrke! Naar da Troen Er bevaret Løbet faret, For din Throne, Herre, giv dem Livsens Krone! Topics: Ved Konfirmationen; By the Confirmation Languages: Norwegian

Jeg har af Hjertens Grund afsagt

Hymnal: K1893 #46 (1893) Lyrics: 1 Jeg har af Hjertens Grund afsagt Min Sjæls og Frelses Fiende, Jeg kan, med Naadens Gud i Pagt, Ved Troen overvinde. Dig helligste Treenighied, Du Kilde til al Styrke, Dig vil jeg med din Menighed Og al den kristne Kirke Tilhøre, tro og dyrke. 2 Det gamle Menneske skal dø, Det nu maa leve ene, Udryddes skal det onde Frø, De Tanker vorde rene. Det Gode vil jeg blive ved, Din Vilje, Gud, udrette, Ledsaget af din Kjærlighed, Som styrke vill den Trætte, Og Hjerte-Striden lette. 3 Du vilde, naadefulde Magt, Mig denne Naade give, At jeg maa tro i Daabens Pagt Til Livets Aften blive! Fly Mørkets Fyrste og hans Id, De onde Lyster dæmpe, Og midt i Dødens haarde Strid Ved Jesu Værdskyld kjæmpe, Saa skal din Haand mig krone! Topics: By the Confirmation; Ved Konfirmation; Helliggjørelse og Fornyelse; Sanctification and Renewal; Søndag mellem Jul og Hyaarsdag; Sunday between Christmas and New Years; 6 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Sixth Sunday after Trinity Sunday For Evening Languages: Norwegian

Lad mig nu din forblive

Hymnal: K1893 #47 (1893) Lyrics: Lag mig nu din forblive, Trofaste Herre Gud! Jeg vil mig til dig give, Lær mig dit Ord og Bud! Du selv mig Veien vise, Giv mig Bestandighed! Derfor vil jeg dig prise Udi al Evighed! Topics: Ved Konfirmationen; By the Confirmation; Ved Skriftemaal; By Confession; Særlige Salmer Børnelærdom; Special Hymns Children's Lessons Languages: Norwegian

Jeg arme Synder træde maa

Hymnal: K1893 #48 (1893) Lyrics: 1 Jeg arme Synder træde maa Med høitbedrøvet Hjerte Til Naadens Dør, at banke paa Og klage der med Smerte: At jeg med Synd Og Ondskabs Dynd Fra Top til Fodesaale Har smitter mig, Saa du hos dig, O Gud, mig ei kan taale. 2 De Synder er foruden Tal, Som jeg med Sorg nu finder, Og mig med bitter Hjertekval I Hu og Tanke rinder. Din Søn det alt Vel har betalt, Der Ynk hans Hjerte rørte; Men jeg har ei Søgt ad den Vei, Som hen til hannem førte. 3 Min Utaknemlighed er stor, Det dølges ingenlunde, Jeg kun med blotte Læbers Ord Og ei af Hjertens Grunde Din Trofasthed, Din Kjærlighed, Din rige Naades Gaver, Som jeg af dig Fik rundelig, Paaskjønt og priset haver. 4 Du haver med Langmodighed Min Bod og Bedring ventet, Du har en Faders Hjerte ted, Til Hevnen mig ei hentet; Din store Flid Fra Nød og Strid Mig ofte har udrevet; Din Hjælpehaand Har Fiendens Baand Saa ofte fra mig drevet. 5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør, Du da med Ordets Hammer Tidt banked paa og sagde: Hør! Din Ven staar for dit Kammer; Din Brudgom du Lad op for nu! Du Haanden tidt udrakte, Og rørte mig Hel haardelig, Sligt burde jeg vel agte. 6 Men jeg for dig opkukte ei, Hvor sterkt du vilde banke, Og ud om Ørets lukte Vei Lod jeg din Tale vanke. Hjemføgelsen, O store Ven, Mig ei til dig omvendte, Men jeg fra dig Haardnakkelig Fluks frem i Synden rendte. 7 Nu kunde du med Billighed Forkorte mine Dage, Og støde mig med Vrede ned Til bitter Helveds Plage, Skam burde mig, Som skammelig Lod Synen Hjertet krænke, Dog giver du Mig Tid endnu Mit Bedste at betænke. 8 Naar Hjertet dette grunder paa, Samvittigheden minder, Jeg snart vil fra mig selver gaa, Min Styrke da forsvinder. Hvad Helved er, Hvad Helveds Hær Af Pine, Nød og Plage I Evighed At skjænke veed, Jeg billig burde smage. 9 Men du, al Godheds Kildervæld, Give Naadens Lædskedraaber! Her finder du en tørstig Sjæl, Som trænger, beder, raaber: O Naadesol! Jeg for din Stol Og høie Himmelthrone Nedkaster mig I Stov for dig Med Angers Græde-Tone. 10 I Brystet er der jo paa dig En Naddens Springekilde, O milde Jesu! den du mig I Døden aabne vilde; Af den mon Fred, Trøst Rolighed Til Sjælene udflyde, Lad mig det her, Og Æere der Hos dig omsider nyde! Topics: Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen; Omvendelsen; Repentance; Almindelig Bededag Til Aftensang Languages: Norwegian

Ve mig, at jeg saa mangelund

Hymnal: K1893 #49 (1893) Lyrics: 1 Ve mig, at jeg saa mangelund I Vellyst haver svevet, Og Naadens dyrebare Stund Saa skjødesløs henlevet! Naar Gud sin Naadesol paany Hver Morgen over mig lod gry, Da lukte jeg mit Øie. 2 Ve mig, min Vantro Hjertet saa Som med en Laas og Lænke Tellukte, naar Gud banked paa, Jeg vilde ei betænke, At Jesu Naades mindste Flig Meer end al Verden gjorde rig, Som jeg før havde prøvet. 3 Se, jeg er den forlorne Søn, Som selv sig vilde raade, Og ødte bort sin Arv saa skjøn For skidden Lyst og Baade, Mig smagte ikke Himmel-brød, Men Verdens Lystemad var sød, Nu faar jeg andet finde. 4 Min Vilje dig har Modstand gjort, Og egensindig været, Mit Hjerte lidet eller stort Af dig har ei begjæret; Du var, o Gud, i ringe Agt, Men jeg min Hu af Verdens Magt Og Vellyst lod regiere. 5 Herfor vil din Retfærdighed, At jeg skal Døden smage. Jeg maa i ussel Nøgenhed Fra Verden Afsked tage; I Graven visner jeg som Løv, Jeg raadner i mit eget Støv. Min arme Sjæl fortabes. 6 Samvittigheden Vidne bær, Thi maa jeg reentud sige, At ingen større Synder er I noget Verdens Rige. Dog, naar jeg dig beskuer ret, O Gud, jeg seer, du vil ei det, At jeg skal saa fortvile. 7 Fyldt haver jeg min Ondskabs Skaal, Og stor er denne Maade, Men hvo har dog vel fundet Maal Og Ende paa din Naade? Din Storhed ei of Grænse veed, Men saa er og din Kjærlighed Og Miskund mod os Arme. 8 Hvis Hjertesuk har du ei mødt? Hvis Raab har Gjensvar savnet? Hvo er fra Naadens Alter stødt, Som har det ret omfavnet? Jeg græder, raaber, beder dig, Jeg venter, haaber – Jesu! mig Lad Trøst og Redning finde! 9 O Gud, min Synd du sænke ned, Hvor Havet dybt mon være, Ifør mig din Retfærdighed, Forny mig til dine Ære, Mig her et helligt Hjerte giv! Saa faar mit Støv vel engang Liv, Som ei har Død i Vente. Topics: Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen; Omvendelsen; Repentance; Almindelig Bededag Til Aftensang; 7 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Seventh Sunday after Trinity Sunday For Evening Languages: Norwegian

O Jesu Krist, from, mild og god

Hymnal: K1893 #50 (1893) Lyrics: 1 O Jesus Krist, from, mild og god, Du Kilde til all Naade, Se, hvor nedslaget er mit Mod, Belagt med Syndens Vaade! Jeg mange Pile har i mig, Som udi Hjertet haardelig Mig arme Synder trykke. 2 I saadan Nød miskunde dig, Tag den bort fra mit Hjerte! Saa vel du bødet har for mig Paa Korset med din Smerte, Paa det jeg ei med Pine maa I mine Synder nu forgaa, Og evig saa fortvile. 3 O Gud, naar det mig falder ind, Hvad Synd jeg har begangen, Da synker Angest paa mit Sind, I Frygt jeg sidder fangen, Og ingen Raad i Verden veed, Jeg blev fortabt i Evighed, Om jeg dit Ord ei havde. 4 Dit gode Ord dog siger saa: Du vil al Synd vorlade, Naar vi derfra med Bod afstaa, Da skal den os ei skade; Du rækker dem din Naade-Haand, Som med er sønderknuset Aand I Troen til dig komme. 5 Saa kommer jeg da frem for dig, Min Nød mig til dig leder, Jeg mine Knæ ydmygelig Nedbøier og dig beder: Forlad, forlad mig naadelig, Hvad jeg min Livs-Tid imod dig Paa Jorden har bedrevet! 6 O Gud, forlad du mig det dog For dit Navns Skyld og Ære, Og borttag mine Synders Aag, Lad det mig ei besvære, At jeg kan Ro i Hjertet faa, Og dig til Ære leve saa, Som det dig vel behager! 7 Med Glæedens Aand mig styrk og leed, Læg mig med dine Vunder, Afto mig med din Angest-Sved, Naar som min Død tilstunder; Og tag mig, naar det synes dig, I troen bort fra Jorderig Til dig og de Udvalgte. Topics: Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen Languages: Norwegian