94. Er Gud for mig, saa træde

1 Er Gud for mig, saa træde
Mig, hvad der vil, imod,
Jeg kan i Bønnens Glæde
Det trine under Fod;
Vil Gud mig gjerne høre,
Har Faderen mig kjær,
Hvad kan mig Satan gjøre
Med al sin Helvedhær?

2 Det kan jeg trøstlig sige,
Det tror jeg fast og ved,
At Gud i Himmerige
Er ikke mere vred;
Hans Kjærlighed mig følger,
Hvor jeg gaar ud og ind,
Og dæmper alle Bølger,
Som bruse mod mit Sind.

3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger,
Er Kristus og hans Død,
I Jesu Pines Skygger
Er Sjælens Hvie sød;
Der har jeg fundet Livet,
Selv er jeg Intet værd,
Hvad Jesus mig har givet,
Gjør mig for Gud saa kjær.

4 Min Jesus er min Ære,
Min Tilflugt og min Trøst,
Men skulde jeg ei være
Ved Jesu Blod forløst,
Da turde jeg og kunde
For Himlen ei bestaa,
Jeg sank med Eet tilgrunde
I Verdens dybe Aa.

5 Han, han har rent udslettet
Alt, hvad mig var imod;
Men Sjæl, af Synden plettet,
Er renset ved hans Blod;
Nu kan min Sjæl sig fryde
Og frygter ingen Dom,
Thi hvo ham vil adlyde
For Dommen aldrig kom.

6 Mig Intet kan fordømme,
Forsagt mig Intet gjør,
For Helveds Svovelstrømme
Jeg ikke frygte tør,
Slet Intet mig kan skrække,
Thi Jesus vil min Sjæl
Med Naadevinger dække,
Han Sine vogter vel.

7 Hans Aand er i mit Hjerte,
Og styrer selv mit Sind,
Fordriver al min Smerte,
Og bringer Lys derind,
Befæster der sit Rige
Og Naadens stærke Pagt,
At jeg kan Abba skrige
Af ganske Sjælemagt.

8 Naar Frygt og Fare pukke
I Sorgens mørke Stand,
Da virker Aanden Sukke,
Som ei udsiges kan,
Som Munden ei kan finde,
Og ingen Sands forstaa,
Kan dog Guds Naade vinde,
Som ser med Lyst derpaa.

9 Hans Aand min Sjæl opretter
Med mangt et trøstigt Ord;
At Gud ei dem forgjetter,
Som paa hans Naade tror;
Hvor sødt er Himmerige
Gud Sine har bered,
Hvor godt det er at stige
Nu snart derind i Fred.

10 Der er for Guds Udvalgte
Den Rigdom, som bestaar,
Lad mig kun dø og falde,
Min Himmel ei forgaar;
Og skal jeg her da væde
Min Gang med Øinevand,
Min Jesu Trøst og Glæde
Det alt forsøde kan.

11 Hvo sig med ham forbinde
Og flyr den ande flok,
Han spottes vist og finder
Af Kors og Trængsel nok;
Den Sag vi saa at lære
Og friske til vor Død,
At Ve og Suk vil være
De frommes daglig' Brød.

12 Det ved jeg alt tilhobe,
Dog er jeg uforsagt
Og kan mig fast beraabe
Paa Jesu Noades Magt;
Det koste Liv og Lykke,
Lad gaa! slet ingen Ting
Fra Jesu mig skal rykke
Til Dødens sidste Sting.

13 Lad hele Verden briste,
Min Jesus er ved Magt,
Hvo vil hans Haand opvriste
Og bryde Himlens Pagt?
Ei Hunger, Sværd og Lue,
Ei Pine, Ve og Værk
Fra Jesu mig skal true,
Det Baand er alt for stærk.

14 Ei Englekraft og Evne,
Ei Fyrstendømmes Magt,
Ei hvad man ved at nævne
Af Skjændsel og Foragt,
Ei Stort og ei det Ringe,
Ei Skade eller Gavn,
Ei nogen Ting skal tvinge
Mig ud af Jesu Favn.

12 Mit Hjerte lystig springer
I Salighedens Trin,
Og Frydesange klinger
Ved Naadens blide Skin;
Den Sol, som Sjælen fryder,
Er Jesus angenem,
Og al min Sang betyder,
At Himlen er mit Hjem.

Text Information
First Line: Er Gud for mig, saa træde
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Second Christmas Day: Evening; Retfærdiggjørelsen; Justification (3 more...)
Notes: Nel. Hjertelig mig nu længes; Author/Translator from index: P. Gerhard; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us