93. Den yndigste Rose er funden

1 Den yndigste Rose er funden
Blandt stiveste Torne oprunden,
Vor Jesus, den deiligste Pode,
Blandt syndige Mennesker grode.

2 Alt siden vi tabte den Ære,
Guds Billedes Frugter at bære,
Var Verden forvildet og øde,
Vi alle i Synden bortdøde.

3 Som Tidsler ei mere kan due
End kastes i brændende Lue,
Saa tjente ei Verden til andet,
End vorde til Ilden forbandet.

4 Da lod gud en Rose opskyde,
Og Sæden omsider frembryde,
At rense og ganske forsøde
Vor Væxstes fordærvede Grøde.

5 Saa blomstrer Guds Kirke med Ære,
Og yndige Frugter kan bære,
Thi Jesus dens Grøde opliver,
Og Vædske i Væxterne giver.

6 Al Verden nu burde sig fryde,
Med Psalmer mangfoldig udbryde,
Men Mangen har aldrig fornummen,
At Rosen i Verden er kommen.

7 Forhærdede Tidsel-Gemytter,
Saa stive som Torne og Støtter;
Hvi holde I Eder saa ranke
I Stoltheds frodærvede Tanke?

8 Ak, søger de ringeste Steder,
I Støvet for Frelseren græder,
Saa faa I vor Jesum i Tale,
Thi Roserne voxe i Dale.

9 Nu, Jesu, du stedse skal være
Mit Smykke, min Rose og Ære,
Du ganske mig Hjerte betager,
Din Sødhed jeg finder og smager.

10 Min Rose mig smykker og pryder,
Min Rose mig glæder og fryder,
De giftige Lyster han døder,
Og Korset saa liflig forsøder.

11 Lad Verden mig Alting betage,
Lad Tornene rive og nage,
Lad Hjertet kun daane og briste,
Min Rose jeg aldrig vil miste.

Text Information
First Line: Den yndigste Rose er funden
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Second Christmas Day; Kjærlighed til Gud og Frelseren; Love to God and Savior (1 more...)
Notes: Mel. Med Sorgen og Klagen hold Maade; Author/Translator form index: H. A. Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us