Text:Den gamle Adams Sind

71. Den gamle Adams Sind

1 Den gamle Adams Sind med Verdens Frygt sig piner,
Vil gjerne tækkes hver, og holde gode Miner.
Den Frygt ved Herrens Kraft Hver trine under Fod,
Som Jesum have vil, det koste Liv og Blod!

2 At tro paa Jesum og ham gjerne at bekjende,
Det er den sikre Vei, som faar en salig Ende,
Til Himlen skal man gaa med Hjertens ydmygt Sind,
Dog Ingen tænke, han vil stjæle sig derind.

3 Naar Gud ved Ordets Lys en Sjæl af Synden vækker,
Flux Satan Anfald gjør og den tilbagestrækker;
Lad blive, siger han, og fly dog Verdens Skam,
Lad Ulven dig ei se, du taabelige Lam!

4 Saa viser han en Vei, at baade Læg og Klerke
Kan tjene Gud saa vel, og Ingen det skal mærke;
Han siger: Kjærlighed og Tro kan Ingen se,
Frygt Guds saaledes, at dig Andre ei bele.

5 Ak Gud, hvor Mangen har han fast i denne Strikke,
Som baade efter Gud og Verden sig vil skikke;
Det Skriften kalder dog en plat Umulighed,
Ret som at stige op, idet man stiger ned.

6 Hvad for os haver gjort, Guds Søn af Himmerige,
Det er en Sag, som snart al Verden ved at sige;
Dag vil den samme Mund ei være ham bekjendt,
Som siger, at hans Død os Livet har fortjent.

7 Han skammede sig ei, al Verdens Skam at bære,
For Gud og Verden en forbandet Ting at være,
Vor Blusel skjulte han, selv taalig drak vor Spe,
Og neppe man sig dog om efter ham vil se.

8 Men, hvad vil dette faa omsider for en Ende?
Paa Dommens Dag han dem for Sine ei vil kjende,
Det staar med klare Ord; o, give Gud, det stod
Os alle prentet ind i inderst' Hjerterod!

9 Da gik og søgte man slet ingen anden Ære,
End i et helligt Liv sin Frelsers Spot at bære,
Da blev hans Aag os sødt, hans Byrde kjær og let,
Da blev man ikke paa saa kort en Vei saa træt.

10 Men Verdens Frygt er fuld af baade Skam og Plage,
Den ene Fod vil frem, den anden vil tilbage;
Man frygter for en Sky, at den vil falde ned,
Og vover yderlig sin Sjæl og Salighed.

11 Saa gaar det, naar et Saar ei ret af Grunden heles;
Og selv om det er sket, naar Hjertet siden deles,
Du bliver Sjælen vild, nil baade til og fra,
Ei ret fra Porten ud og op paa Golgatha.

12 I Fromme, ser I ret det smukke Himmerige?
O, løber, lige godt, hvad Andre dertil sige;
De faa at snakke hen, som bedre ei forstaa,
Og sligt er ikke værd engang at tænke paa.

13 Den Vei, Guds Søn har lært, een maa vi altid følge,
Og det for ingen Mand i Ord og Gjerning dølge;
Saa vaagner Mangen op af Sikkerhedens Nat,
Naar Lyset bliver ret paa Lysestagen sat.

14 Op, Zion! det er Tid, at Lunkenhed har Ende,
Enhver med Hjertens Lyst sin Jesus frit bekjende,
Og agte ikke paa den Tidens korte Ve
For Glæden, at man skal sin Jesus evig se!

Text Information
First Line: Den gamle Adams Sind
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Fjerde Søndag i Advent; Fourth Sunday in Advent; Jesu Efterfølgelse (1 more...)
Notes: Mel O Gud, du fromme Gud; Author/Translator from index: H. A. Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us