Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#56

56. Naar Tegn sked i Maane og Sol

1 Naar Tegn er sked i Maane og Sol,
Da sætter vor Herre sin Domstol,
Os vil han for sig kalde.
Folket raaber da med deres Tale
Til Bjerge og Jord og dybe Dale:
I skulle nu paa os falde.

2 Her stunder nu til en ynkelig Tid,
For Dommeren, han vil komme hid
Og dOmme os alle tillige:
Vi skulle hannem med Øine se,
Somme da græde go Somme le,
Ham kunne vi ei undvige.

3 Thi skal du mærke, som skrevet staar,
At stor Nød over Verden gaar,
For Gud vil Mennesket dømme
Med Tvang, som sees paa Himmel og Jord,
Som Gud sagde med sine egne Ord,
Det maa ei gange af Glemme.

4 Mangfoldig' Tegn skal ske saa stærk;,
At Menneskens Hjerter, fulde af Værk,
Maa gr"de blodige Taarer;
For nød vi skulle paa Jorden se,
Som Gud da vil os alle te,
Før han kommer aabenbare.

5 Guds Engle raaber i Syd og Nord,
I Øster og Vester, som han vel tør:
Stander op un alle Døde!
den Lyd nu hører al Verden omrking,
Gud vil nu sætte sit Retterting,
I skulle for hannem møde.

6 Guds Søn da kommer med Magt og Vold,
At dømme Mennesken' mangefold,
For hannem kan ingen vige;
De gode han kalder til Glæde og Fryd,
De Onde han dømmer for deres Udyd,
Han sidder i Menneske-Lige.

7 Hvad Glæde faa de, med Gud skal være,
Som indledes da i Himmerige Ære,
det kan ret Ingen tænke.
Hvad sorg, hvad õd, hvad Hjertens Kvide
Faa de, som Djævlene skulle slide,
Og bindes i Helveds Lænke!

Text Information

• First Line: Naar Tegn sked i Maane og Sol
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Sekund Søndag i Advent; Second Sunday in Advent; Dommedag; Judgment Day
• Notes: Mel. Kommer til mig, sagde Guds Søn; Author/Translator from index: Hr. Mikkel; H. Thomissøn

Tune Information

(No tune information)