Text:Hjertelig mig nu længes

450. Hjertelig mig nu længes

1 Hjertelig mig nu længes
Efter ne salig Død,
Thi ynkelig jeg trænges
Af Usselhed og Nød!
At vandre er jeg rede
Fra Verden med en Fart
Til Himmeriges Glæde,
Kom, Jesu, kom nu snart!

2 Du haver meg af Naade
Fra Synd og Død forløst,
Og fra al Helveds Vaade,
Det er min høi'ste Trøst.
Hvi skulde jeg da grue
For Dødens Bitterhed?
Dit Aasyn skal jeg skue
I evig Salighed.

3 Jeg ganske med stor Trygge
Mod Døden nu vil staa;
Thi jeg paa dig mon bygge,
Ihvor det mig vil gaa,
Om mig er sødt i Live,
Og beskt er Dødens Bud,
Jeg vil mig gjerne give
At dø i dig min Gud!

4 Jeg ved en større Glæde,
Hvortil min Sjæl gaar ind,
Thi vil jeg lyst'lig kvæde:
Min Død er Baade min!
Og lægges jeg i Jorde,
Og tæres der min Krop,
Den skal dog herlig vorde,
Naar jeg igjen staar op.

5 Da Christus vil saa gjerne
Mig gjøre skjær og ren,
Saa klar som Morgenstjerne
At skinne uden Men,
Saa leve uden Ende,
Og uden Sorg, og Nød,
Hvo vilde sig da vende
Og vride for sin Død?

6 Hvad er at leve efter
I denne Verden her?
Dens Guld og Glæde hefter
Og lokker mig ei mer;
Jeg det slet intet agter,
Det staar saa kort ved Lag,
Til Himmerig jeg tragter,
Og det i denne Dag.

7 Om jeg og snart skal fare
Fra Frænder Slægt og Ven,
Det maa vel ˙jertet saare,
Dog trøster os igjen,
At vi tilsammen komme
Med Fryd go Glædesang,
Naar af Guds Engle fromme
Vi høre liflig Klang.

8 Skal jeg og her forlade
Min Hustru med de Smaa,
Det gi'er ei Tanker glade,
Som jeg bekjende maa,
Dog vil jeg gjerne flytte,
Paa Gud min Lid er fæst',
Han vil dem vel beskytte,
Og sørge for dem bedst.

9 Du saart bedrøved' Enke,
Mistrøste dig ei saa!
Skuld' Gud dig ei betænke
Som mader Ravne smaa?
De Faderløses Fader,
Og Enkernes Forsvar,
Som sig paa ham forlader,
Det er han aabenbar.

10 Thi vil jeg dig befale,
O Hjertens Kjærest min,
Den evig' Gud med alle,
Han bo udi dig Sind;
Slet intet maa du grue,
Nu om en skakket Stund
Vi begge skulle skue
De Saliges Samfund!

11 Nu vil jeg mig henvende
Til dig, o Christe blid,
Giv mig en salig Ende,
Send dine Engle hid,
Til Livet mig at lede!
Du med din blodig Sved
Fortjente mig den Glæde
Hos dig i Evighed.

12 Nu maa jeg krige, kjæmpe
Mod Døden, Jesu from,
At jeg kan hannem dæmpe,
Min Tro til Styrke kom!
Min Sjæl giv nu den Glæde,
Hvortil min Hu er vendt,
At den ret snart maa kvæde;
Nu har jeg salig endt!

Text Information
First Line: Hjertelig mig nu længes
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Psalmer ved Dødsleiet; Psalms at Death; Døden (1 more...)
Notes: Author/Translator from index: Chr Knoll
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us