Text:Min Jesus ene er mit Nøie

397. Min Jesus ene er mit Nøie

1 Min Jesus ene er mit Nøie,
Min Glæde og min dyre Skat;
Vis, Verden, Pragt fra dine Høie,
Hos Jesus glemmer jeg dig plat;
Du er ei værd at tænke paa,
Til Jesus staar al min Attraa.

2 Jeg mente før, at du var fager,
Da jeg Lyst i din Daarskab tog,
Men nu jeg Afsked fra dig tager
Og finder, at du mig bedrog;
Din Lyst er kun Bedaarelse
Og ender udi evigt Ve.

3 Men du, som Sandhed er og Livet,
Min Jesu, du mig daglig lær,
At Ordet, som du os har givet,
For Sjælen Aand og Livet er,
Skjønt Verdens Børn det ikke se,
Men Aandens Kraft og Liv bele.

4 Det undrer dem, naar Verden glædes,
At dine Børn i Graad maa staa,
At de foragt'lig undertrædes,
Naar hine stolt paa Roser gaa:
Men de, som her med Taarer saa,
Til Høsten evig Glæde faa.

5 Din Haanhed, Spot og Tornekrone
For Kjødets Træl ser ringe ud,
Som kun tilbeder Lykkens Throne
Og kjender ingen anden Gud,
Men finder Røg og Dødsens Lugt,
Naar Korsets Træ bær Livsens Frugt.

6 Kun dine Børn i Korsets Møie
Faa Skatten, som der ned er lagt,
Og ingen uden Troens Øie
Kan se den rene Himmelpragt.
Som Gud dem gjemmer i sit Skjød,
Der følge dig i Spot og Død.

7 Med dig, min Frelser, vil jeg lide
Nød, Haanhed, Spot Bedrøvelse;
De her i Tro taalmodig stride,
De skal paa hin Dag evig le;
Her gaar du selv med dem i Strid,
Og gi'er dem hisset evig Fryd.

8 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke,
Dæmp alle Kjødets Lyster plat,
At jeg i dig maa daglig sanke
Din Aands og Dyders dyre Skat;
Du er min Perle og mit alt,
Dig ene har jeg mig udvalgt.

9 Men lær mig nøie eftertænke,
At være din, hvad det ret er;
Mig i din Kjærlighed at sænke,
Ei følge mit, men dit Begjær;
Fonægte Alt og vælge dig,
Dig elske og forglemme mig!

10 Da du dig gav for mig i Døden,
Fornedred' du dig selv for mig
Og saa for min Skyld ufortrøden
I Vredens Hav nedsænkte dig;
Hvor skulde jeg mig da undslaa
Fra mig, min Gud, til dig at gaa!

11 Hjælp mig at vandre i din Villie
Og i din trofast' Kjærlighed,
At Intet mig maa kunne skille
Ifra dit Venskabs Salighed,
Indtil min Sjæl opnaar sin Havn
Udi din evig kjærlig' Favn!

12 Mig værdig gjør med dig at lide,
Læg paa dit Kors, det søde aag,
Og hjælp mig i din Kraft at stride!
Mit Navn staar jo i Livsens Bog,
I Haanden har du tegnet mig,
Og jeg er din evindelig.

13 Ld mig i dit Navn Seier vinde,
Du, som først Seier for mig vandt,
Og naar jeg dør, da lad mig finde
Din Døds Kraft mig til Seiers Pant!
Kom, milde Jesu, du er min,
Kom, naar du vil, jeg er og din!

Text Information
First Line: Min Jesus ene er mit Nøie
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Tjuetredje Søndag efter Trinitatis: Aftensang; Twenty-third Sunday after Trinity Sunday: Evening; Kjærlighed til Gud og Frelseren (3 more...)
Notes: Mel. Vaagn op og slaa paa dine Strenge; Author/Translator from index: Ubekj. Forf.
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us