Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#373

373. O lytter til, I Folk

1 O lytter til, I Folk
I alle Verdens Riger!
Gud kalder, –stille dog,
Og mærker hvad han siger!
Al Verdens Tummel ti!
Her er en anden Klang,
Gud selv nu tale vil;
Saa hør dog til engang!

2 Han kalder ved sit Ord
Og sætter stærkt irette:
Hvor længe skal min Aand
Med eders Banart trætte?
Er jeg den store Gud,
Som eder selv har skabt,
Hvi har I da mit bud
Saa ganske glemt og tabt?

3 Din Ondskab er saa stor,
Du arme Støv paa Jorden,
Jeg kunde ramme dig
Med Ban og Skræk go Torden;
Men vil du vende om,
Jeg sværger høit derpaa,
Saa sandt jeg lever, skal
du Liv og Naade faa!

4 Begræd din Daarlighed,
At du ei ret har levet,
Saa vil jeg glemme alt
Det Onde, du har drevet;
Jeg aldrig har Behag
I nogen Synders Død;
Kom, tag din Tilflugt til
Min Naades Favn og Skjød!

5 Min Søn til Naadestol
Jeg aabenbart fremsætter,
Hans Pine, Død og Blod
Al Verdens Synd udsletter;
Hvo ret af Hjertens Grund
Paa denne Søn vil tro,
Skal aldrig blive dømt
Men finde evig Ro.

6 Min Aand den samme Tro
I hver en Sjæl skal tænde,
Som sig fra Synden vil
Med stadigt Forsæt vende,
Og derved finde Kraft
At dø al Verden af,
Og det jo mer og mer
Bestandig til sin Grav.

7 Saa lukker jeg da op
Mit søde Himmerige
Og lader vidt og bredt
Af ganske Hjerte sige:
O vender, vender om,
I Folk paa denne Jord,
Saa skal I Naade faa!
Der har I selv mit Ord.

Text Information

• First Line: O lytter til, I Folk
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Tyvende Søndag efter Trinitatis; Twentieth Sunday after Trinity Sunday; Guds Kald; God's Call; Den daglige Fornyelse; Daily Renewal
• Notes: Mel. O Gud, du fromme Gud; Author/Translator from index: Brorson

Tune Information

(No tune information)