Text:Hjerte, lad dig ei indbilde

371. Hjerte, lad dig ei indbilde

1 Hjerte, lad dig ei indblide,
At du er af Gud forstødt,
Hold dig fast til Ordets Kilde!
Evangelium er sødt.
Har du gjort din Gud imod,
O, han er jo from og god;
Har du samlet dig Guds Vrede,
Glæd dig, Naaden er tilrede!

2 Vel er du som andre arme
Adams Sønner syndefuld,
Men Gud strækker sine Arme
Mod dig hjertemild og huld;
Vender du dig om igjen,
Se, saa er han strax din Ven;
Vær frimodig, gud vil tage
Mod din Angers Graad og Klage!

3 Mener du, han er en Løve,
Som kun tørster efter Blod?
Kjærlighed og Gunst at øve,
Dertil staar hans Sind og Mod;
Gud han har et Fadersind,
Vores Jammer trænger ind
I hans søde Faderhjerte,
Gud han føler selv din Smerte.

4 Hør hans Ord: saa sandt jeg lever,
Vil jeg ei en Synders Død.
Du, som for Guds Vrede bæver,
Glæd dig, det har ingen Nød!
Naar kun Gud din Anger ser,
Alt hans Hjerte mod dig ler,
Mildt han møder Syndre bange,
Aldrig komme de for mange.

5 Ingen Hyrde saa kan rende
Efter det fortabte Faar;
Kunde du Guds Hjerte kjende,
Hvordan det i Lue staar,
Naar han ved den Ondes List
En og anden Sjæl har mist',
Før han finder dem med Glæde,
Skulde du af Glæde græde.

6 Gud, han ei alene ynder
Dem, som i hans Naade staa,
Men og efter dem sig skynder,
Som i Stans Strikker gaa,
Skjønt at deres Tal er stort,
som han har til Fanger gjort,
Op ophidset dem, desværre,
Mod saa stor en Gud og Herre.

7 Gud dog bliver ved at raabe
Fuld af Kjærlighedens brand,
Sanker mer' og mer' tilhobe
Ind igjen i Naadens Stand;
Hov sig nu vil stille ind
Met et naade-hungrigt Sind,
Han, naar han sin Synd begræder,
Gud og alle Engle glæder.

8 Gud og alle Himle fryde
Sig at se en Synders Bod,
Alle Englemunde bryde
Ud i Glæde som en Flod,
Alt, hvad han sig har forset,
Er, som det var aldrig sket,
Al hans Synd er kast' i Havet,
Alting, Alting er begravet.

9 Ingen Sø saa stærk udbryder,
Ingen Strøm saa vældig gaar,
Ingen Ild saa heftig syder,
Intet mod vor Gud forslaar,
Ingen tige kan lignes mod
Herrens Naades store Flod,
Vore Synder bort at drive,
Mens vi ere her i Live.

8 Nu velan, I bange Sjæle,
Her er Naade, Gud ske Lov!
Hvem vil pine sig og kvæle,
Da det ikke er behov!
Al den Synd, du mindes kan,
Veier ikke mindste Gran
Mod Guds Naades Magt at regne,
Som du kan dig frit tilegne.

9 Var der tusinde og flere
Verdens Riger skabt af Gud,
Og du havde dem og mere
Fyldt med synd imod hans Bud,
Det var meget, dog ei mer
End den allermindste Fjer
Mod Guds Kjærlighed at kjende,
Som har ingen, ingen Ende.

10 Luk da op til Himmerige,
Søde Fader, Naadens Port,
At jeg ret derind kan kige
Og bese, hvor høit og stort
Naadens Rige er og gaar,
At mit Navn i Himlen staar!
Lad i Kjærlighed mig øve
Og dig aldrig mer bedrøve!

Text Information
First Line: Hjerte, lad dig ei indbilde
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Nittende Søndag efter Trinitatis; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Evangelium (3 more...)
Notes: Mel. Jesu, dine dybe Vunder; Author/Translator from index: P. Gerhard; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us