Text:Hvor godt er det i Jesu Arme

354. Hvor godt er det i Jesu Arme

1 Hvor godt er det i Jesu Arme
Som Skjødebara at sove ind
Og ved hans Naadebryst sig varme
Med et fra Sorg befriet Sind!
Hvad vil du dig med Frygt besvære?
Gud kan din Sorg alene b"re,
Hans Trofasthed omskiftes ei;
Han er dig altid tro forbleven
Og har sig med sit Blod forskreven
At fOre dig den rette Vei.

2 Hvo vilde som en Hedning fare
I alle Kummers Torne ind?
Du kunde jo den Møie spare
Og favne Jesum i dit Sind,
Da skulde Sorgen selv sig glemme,
Og du en liflig Ro fornemme
At se, hvad han fra Evighed
For Kjærlighed har til dig baaret,
Som jon nu indnu er ubeskaaret
Og evig, evig bliver ved.

3 Hvad vil du græmme dig for Livet,
Og hvad der hører Livet til?
Gud, som dig har det Første givet,
Dig og det Andet give vil;
Den, Sjælen Himmelspise rækker
Og med sin Jesu Purpur dækker,
Som er saa hjertehuld og tro,
Skal ogsaa legemet betænke,
At du dig derfor ei tør krænke,
Men lade det paa Gud bero.

4 Umælende dig det kan sige,
Naar du dig dem kun stiller for,
Da ser du i Guds Almagts Rige
Hans Forsyns Vei og klare Spor;
Den lille Fugl, vor Herre nærer,
Sig aldrig over Trang besværer,
Er altid lystig, mild og vel,
Gjær Mark og Skov til Paradiser
Og mer end vi vor Herre priser.
O, skam dig dog, bekymret Sjæl!

5 Se Lilien i grønne Dale,
Hvo har vel smykket denne Brud?
Den skulde, om den kunde tale,
Dig skjelde for en Tidsel ud;
Blandt torne ser du Rosens Ynde,
At den dig vil til Troen skynde,
Og alle blomstres fagre Top
I Tal og Skjønhed uden Ende,
Som alle sig mod Himlen vende
Og vise dig til Gud hen op.

6 Der ser man dem i deres Smykke
Til alle tider mildt at le,
Saa Salomon i al sin Lykke
Mod dem kun ringe var at se;
KanGud et græs saa høit begave,
Hvad skal da du, min Sjæl, vel have
For Prydelse og Herlighed,
Som har den bedste Skjønhed arvet,
Og er med Blodet purpurfarvet,
Som flød af Jesu Vunder ned?

7 Den Del, vi bruge her ilive,
Er ikke megen Kummer værd,
En Ting er nødig ret at drive
Og tage sig af Hjertet nær;
Hvor Mangen gaar med Suk og Klager
For det, som Gud sig selv antager,
Og bærer Sorgen i sit Bryst,
Da tidt, nar ingen Redning kjendes,
Ved hannem al vor Jammer vendes
Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst.

8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage
Saa stille i din Jesu Skjød!
Lad dig den Glæde ei betage,
Men glæd dig derved til din Død,
At Gud i Christo dig udvalgte
Og alle dine Taarer talte,
Har maalet al din Gang og Vei.
O, lad dig det dog engang sige:
Din Gud, han kan dig aldrig svige,
Nei, Gud alene sviger ei!

Text Information
First Line: Hvor godt er det i Jesu Arme
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Femtende Søndag efter Trinitatis; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Psalmer ved Høstfeste (3 more...)
Notes: Author/Translator from index: U. B. v. Bonin; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us