352. Saa skal da Mammon vige

1 Saa skal da Mammon vige,
Og Verdens Trældoms Stand,
Vor Jesu Naades Rige
Det aldrig lide kan;
Hvad skal Afguderi,
Paa Verdens Sand at bygge
I Jesu Kirkes Skygge?
Nei, Naaden gjør os fri.

2 Lad spørge den, som ikke
Guds søde Naade ser:
Hvad skal jeg æde, drikke,
Hvo vil mig klæde mer?
Vil Hedninger end gaa,
Med Verden sig at kvæle,
Saa maa oplyste Sjæle
Dog bedre det forstaa.

3 O, hvilken Skam at løbe
Fra Gud, som dyre lod
Os Helvedslaver kjøbe
Med Jesu eget Blod!
Skal vi os give i
Den haarde Verdens Plage,
Og ofre vore Dage
Til evigt Slaveri?

4 Vil man ei Andet have
End Verden til sin Skat,
Saa er du jo en Slave
I Trældom Dag og Nat,
Før du kan noget faa;
Og er der Lidet vunden,
Med Frygt er Sjælen bunden,
At det igjen skal gaa.

5 Det værste er, at Slige
Af Verdens egen Art
I Søde Himmerige
Har ingen Del og Part;
De gaa den brede Vei
Og vil i Himlen havne,
Naar de skal Verden savne;
Men Jesus siger Nei.

6 Nei, aldrig tOr du tænke,
Som Jesus har forladt,
At Gud dig der vil skjænke
Den store Himmelskat.
Er Verden dig saa skjøn
Og Himlen dig saa liden,
Saa tag tiltakke siden
Med Helvede til Løn!

7 Saa prøv dig nu i Grunden,
Om du ei Verden har
I Hjertet, Gud i Munden,
Og dermed Sagen klar;
Hver Hykler dette kan:
Af Mammon Alting haabe,
Paa Gud sig dog beraabe,
Det gaar vel dette an?

8 Vil du det trolig mene,
Din Gud at tjene her
Saa er han, han alene
Dig over Alting kjær;
Men er dig Verden stor,
Og Alt i dine Tanker,
Saa har du mist dit Anker,
Og feiler uden Ror.

9 Nei! Fred og Ro I vinde,
Som Jesum har udvalgt,
Som kjende, søge, finde
I eders Jesu Alt;
I bygge ei paa Sand,
Thi Verdens Gods og Evne
Er ikke værd at nævne
Mod eders Herrestand.

10 Naar I har den til Fader,
Som er at lide paa,
Og eders Kald ei lader
Som Dovne ledig staa:
Hvad da unyttig Sorg,
Om Næring tungt at spørge,
Saalænge Gud vil sørge
Og være eders Borg?

11 Er Himlens Slot vort eget,
Gud selv og hvad han har,
Hvad er dog dette Meget!
Jo Sagen er for klar
At kunne tvile paa,
Om vel vort Lives Næring,
Saa kort en Reises Tæring,
Er hos vor Gud at faa.

12 Kom dao, I fromme Hjerter,
Og sænker eder ned
Med alle eders Smerter
I Jesu Kjærlighed!
Du Guds udvalgte Flok,
Stræb kun af alle Kræfter,
At følge Jesum efter,
Saa har og faar du nok!

Text Information
First Line: Saa skal da Mammon vige
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Femtende Søndag efter Trinitatis; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Psalmer ved Høstfeste (5 more...)
Notes: Mel. Jeg vil din Pris udsjunge; Author/Translator from index: Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us