Text:O, at jeg havde tusind Munde

342. O, at jeg havde tusind Munde

1 O, at jeg havde tusind Munde,
Og tusind Tunger i hver Mund,
O, at jeg efter Ønske kunde
Udaf mit Hjertes dybe Grund
Ret prise Gud, som det sig bør,
For alt det gode, han mig gjør!

2 O, at min Stemme kunde klinge
Saa vidt, som Firmamentet gaar,
Og Blodet i hver Aare springe
Af Glæde, til det stille staar;
Ak, var hver Puts en Takke-Klang,
Og hvert et Aandedræt en Sang!

3 Hvi tier I da, mine Kræfter?
Op, op, forsøger hvad I kan!
Op, op, og stræber alt derefter
At love eders Frelsermand!
Mit Liv og Sjæl, opmuntre dig
At prise Herren inderlig!

4 Bevæger eder, grønne Skove,
Lad høre hvert et Blad, din Lyd,
Og hjælper mig min Gud at love,
Slaar sammen høit til Sang og Fryd!
I Blomster, bøier eders Pragt,
At ære med mig Herrens Magt!

5 Tak være dig, min fromme Fader,
For Sjæl og Liv evindelig,
Tak for hver Glæde, som du lader
I dette Liv tilfalde mig,
For Alt, hvad mig til Nytte staar,
Saa vidt som Solens Straaler gaar!

6 Min søde Jesu, dig ske Ære,
At du af idel Miskundhed
Mod mig saa naadig vilde være,
Mig ved din Død og blodig Sved
At redde ud af Satans Garn,
Og mig antage til dit Barn!

7 Ei mindre Ros og Tak og Ære,
O Helligaand, dig ydes bør,
Som ved din Trøst og Himmel-Lære
Mig til en Livsens Arving gjør!
Hvis der er noget Godt i mig,
Det jo alene er af dig.

8 Hvis Omhu er det, som mig favner,
Og lader hvile i sit Skjød?
Hvo gjør, at jeg slet Intet savner?
Hvo giver mig mit daglig Brød?
Du, do, o Herre Zebaoth,
Mig overøser med alt Godt.

9 Jeg ikke heller vil forglemme
At kysse paa dit Korses Ris,
Ved hvilket du har villet fremme
Min Velfærd til din egenPris,
Det trOster mig og Vidne b"r,
At jeg i Børneslokken er.

10 Fra spæde Ungdoms første Dage
Har det behaget dig, min Gud,
Igjennem Surt og Sødt at drage
Min Sjæl fra Verdens Lyster ud,
Jeg midt i al min Nød blev var,
At du selv Omhu for mig bar.

11 Hvi skulde jeg da ei med Glæde
Bestandig love Herrens Navn,
Og midt i Modgangs Vaande kvæde
Hans Pris, som er min Sjæle-Havn?
Om Himlens Hvælving end faldt ned,
Jeg ikke skrækkedes derved.

12 Bort baade Verdens Lyst og Smerte!
I skal ei trykke mer mit Sind.
Til Himlen svinger sig mit Hjerte
Fra eder bort, for Thronen ind.
Af Pris og Ære være dig,
Min søde Gud i Himmerig!

13 Med Sang paa Sang jeg dig vil ære,
Saa længe Tungen rører sig,
Jeg vil dig Glæde-Offer bære,
Saa længe Hjertet slaar i mig,
Og naar min Mund ei længer kan,
Jeg Suk i Suk vil stemme an!

14 Ak, tag dog an, hvad jeg kan bringe
Af Lov og Pris fra Jorderig
I Himlen skal det bedre klinge,
Naar jeg er bleven Engle lig,
I høie Chor jeg synger da
Dig Evigheds Halleluja!

Text Information
First Line: O, at jeg havde tusind Munde
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Tolvte Søndag efter Trinitatis; Twelfth Sunday after Trinity Sunday; Om den treenige Gud (1 more...)
Notes: Mel. Vaagn op og slaa paa dine Strenge; Author/Translator from index: Joh Menzer
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us