311. Hvor ser det ud i Verdens Ørk

1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk,
Hvad er den fæl og sur og mørk!
Had, Vrede og Miskundelse
Har dækket Verden som en Sne.
Man neppe mer at nævne ved
Den broderlige Kjærlighed.

2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt!
Man ser og træffer altfor tidt,
At En er paa den Anden vred,
Dog de i slig Uenighed
Sig rose af Guds Naadesfavn,
Og trodse paa sit christne Navn.

3 Hvo trot dog Jesu egne Ord,
At Had i Hjertet er et Mord,
At den, som ei tilgive vil,
Kan aldrig høre Jesum til;
At man sin Fiende sæte skal
I medforløste Brødres Tal!

4 Da det er nu saaledes fat
Blandt denne Verdens Torn og Krat,
Saa har dog Gud i Himlen her
Paa Jorden dem, som har ham kjær;
Et Gosen i Ægypti Land,
Som intet Mørke dæmpe kan.

5 Det er Guds sande Israel,
Som baade tror og lever vel,
En Slægt af Gud ved Ordet fød,
En deilig Brud i Naadens Skjød,
Paa Jorden en forborgen Skat,
Og dog et Lys i Verdens Nat.

6 Og det er ret det Tegn, hvorpaa
De ufeilbarlig kjendes maa,
At de indbyrdes og især
Hverander have hjertekjær,
Paa dette visse Mærke man
Vor Jesu Brødre kjende kan.

7 Man føler vel det onde Sind,
Men dæmper det og trænger ind
I Jesu søde Kjærlighed,
Saa synker Hjertets Taage ned,
At mellem dem des mer og mer
I Gud en nær Forening sker.

8 Hver Gren af Jesu har sin Kraft,
Dog ikke lige megen Saft,
Som Forskjel er paa Sted og Tid,
Paa hvers Forfarenhed og Flid;
Dog ere Alle ei i Gud,
Og følge Kjærlighedens Bud.

9 I Bygning sættes Sten paa Sten,
De blive Alle som til En,
De Store jevnes med de Smaa,
At de mod Ild og Vand bestaa:
Saa samles alle Frommes Sind,
Og vies til Guds Tempel ind.

10 De Stærke med de Svage gaa,
De Rige med de Arme staa,
Forfarne med Lemfældighed
Veivise den, som Lidet ved,
At Alting passer sig saa net,
Naar alles Kræfter samles ret.

11 Naar dette himmel-stærke Baand
I Verden tager Overhaand,
Da voxer Kjærlighed til Gud,
Da bredes Jesu Rige ud,
Og drager daglig Andres Sind
I dette Himmelselfkab ind.

12 Des mindre kan man undres paa,
At Satan derimod vil staa,
Bevæger al den Del, han kan,
At saa Fortræd og Misforstand
Iblandt Guds Børns udvalgte Flok,
Saa ved han, han har vundet nok.

13 I da, som føre Herrens Sverd,
Staar sammen, ak, staar sammen nær;
Forbindes ret i Kjærlighed,
Og tænker paa vor Daabes Fred!
Det er den allerstørste Sag,
Saa har dit Fienden tabt sit Slag.

14 Forbinder eder nær i Gud,
Og tænker paa det søde Bud,
Som Jesus har os Alle sagt,
Og Hver især paa Hjertet lagt:
At hvo, der er i eders Tal,
Af Kjærligheden kjendes skal!

15 O Jesu, du, som kom herned
At stifte Fred og Kjærlighed,
Udbred dit Rige vidt og bredt,
Forbind os alle ret til Et,
At vi med dig og Dine maa
Til evig Tid i Samfund staa!

Text Information
First Line: Hvor ser det ud i Verdens Ørk
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Fjerde Søndag efter Trinitatis; Fourth Sunday after Trinity Sunday; Kjærlighed til Næsten (1 more...)
Notes: Mel. Fader vor udi Himmerig; Author/Translator from index: Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us