Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#294

294. Tænk, Menneske, paa Enden vel

1 Tænk, Menneske, paa Enden vel,
Se, Døden skiller Krop og Sjæl.
Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod,
Med Synd besvær ei Sind og Mod!
Her bliver du ei, men bortgaar,
Og som du lever, Løn vist faar.

2 Hvor ere Verdens Børn, desværr',
Bed alt det, som de havde kjær?
Hvor er' de, som for liden Tid
Her pralte udi største Fryd?
De ere døde, Haabet sank,
Og blev til Gravens Støv og Stank.

3 Tænk derpaa, o du Adams Barn!
Tænk at de ere Muld og Skarn!
Som du de vare Mennesker;
Den meste Tid de lev'de her
I Vellyst, men ak, se hvor snart
Tog de til Helved' deres Fart!

4 Se, Kroppen bliver Ormemad,
Og Sjælen bliver ikke glad;
Saa kommer Herrens Dommedag,
Da staa de der med evigt Nag,
Og styrtes ned med Vredens Haand
Til Djævlene i Mørkheds Baand.

5 Thi naar de har for Syndens Lyst
Forhærdet sig mod Herrens Røst,
Ei taget Naadens tid i Agt,
Og ikke tænkt paa Herrens Magt,
Saa maa de jo evindelig
Fra Gus forskydes jammerlig.

6 Hvad hjælper dem nu deres Gods,
Bram, Ære, Velstand, Mod og Trods?
Hvor er nu deres Leg og Raab
Skjemt Latter, stolte Sind og Haab?
Det er omvendt til Ak og Ve
Udi det fæle Helvede.

7 Behold det, merk vel denne Sag,
Forglem dog ikke Dødens Dag,
Hvor snart den sig vil lade se!
I Dag kan det vel ogsaa ske;
Med dig gjør Døden ei Forbund,
Hvad, om den kom i denne Stund?

8 At du dør, vistnok engang sker,
Naar hvor, hvorledes Ingen ser,
Hvert Øieblik En vander fort,
Du ved ei, naar du kaldes bort;
Er du da klog, saa vær bered,
Og Døden vent hver Tid og Sted.

9 Byg ikke paa dit stolte Liv,
I Synden ikke længer bliv!
Om du i Ondskab rives hen,
Du Naadens Tid ei ser igjen;
Med Skjel paa Synd Gud hevner sig,
Han straffer, som han finder dig.

10 Hvo Verden elsker mer' end Gud,
Og Spot kun driver med hans Bud,
Og lever som den rige Mand
I Fraadferi, som han bedst kan,
Han tjener Djævlen aabenbar
Og lige Straf med hannem faar.

11 O Jesus Christe, du som mig
Fra Syndens Mørke naadelig
Har kaldet til din sande Vei,
Ak hjælp, at jeg mig skikker ei
Den onde Verdens Væsen lig,
Som opfyldt af med Syndens Svig!

12 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand
Maa sønderrive Lysters Baand,
Og traget efter Himmerig,
Hvor jeg skal være Engle lig,
Hvor dine Børns den glade Lyd
Forkynder Seirens søde Fryd.

Text Information

• First Line: Tænk, Menneske, paa Enden vel
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Første Søndag efter Trinitatis; First Sunday after Trinity Sunday; Døden; Death
• Notes: Mel. Fader vor udi Himmerig; Author/Translator from index: J. Heermann

Tune Information

(No tune information)