289. O Gud, hvad est du mer end skjøn

1 O Gud, hvad est du mer end skjøn,
O du, Gud Fader og Guds Søn
Og Hellig-Aand tillige!
Hvor deilig er din Thrones Pragt,
Hvor vældig er dit Scepters Magt,
Hvor evigt er dit Rige!
Hvor godt
Dit Slot,
Hvor retfærdig,
Hellig værdig,
Fuld af Naade
Findes din Regjerings Maade!

2 At du er herlig, høi og stor,
Den vide Himmel, bred Jord
Og dybe Hav betegne,
Det alt er kun en Draabe Band,
Ja neppe som et solegran
Udi din Haand at regne;
Og du
Dog nu
Her i Tiden
Mig, en liden
Aske-Bolig,
Søger, elsker, favner trolig.

3 Men er det ei en skjændig Ting,
Den største Part saa blind omkring
I denne Verden vanker?
Man ser din Skabning daglig paa,
Dog ser man, som an ikke saa,
Og gaar i andre Tanker,
Ild, Vand,
Lust, Sand,
Sol og Stjerne,
Hver en Kjerne,
Hver in Draabe
Herrens herlighed udraabe.

4 I Ordet kan jeg se dig ind
Udi dit hjertemilde Sind
Og store Naades Rige,
Jeg ser en bundløs Kjærlighed,
Jo mer jeg ser, jo mindre ved
Jeg, hvad jeg mer skal sige;
Ak, min
Gud, din
Overmaade
Store Naade
Er saa megen,
At du derved er min egen.

5 Du er min egen søde Gud!
Hvor vilde jeg det raabe ud,
Om jeg kun havde Evne;
Dog er det lifligt i min Mund,
Og Hjertensfryd i Sjælegrund,
Naar jeg dig kun kan nævne.
Hvad vil
Der til
Os da flyde
Lyst at nyde,
Naar vi skulle
Engang se dig ret tilfulde!

6 Jeg ser dig, og jeg ser dig ret,
Jeg smager dig og bliver mæt,
I Troen jeg dig eier;
Dag alt det, som jeg om dig ved,
Imod den Kundskabs Herlighed
Saa godt som intet veier,
Som hist
Jeg vist
Skal fornemme,
Naar jeg hjemme
Og tilstede
Hos min gud skal staa med Glæde.

7 Da skal jeg ret for Alvor se
Din Guddoms Ære i de tre
Livsaligste Personer;
Hvor vil jeg da, hvor vil jeg se,
Naar dine Øine ad mig le,
Og naar din Haand mig kroner!
O, hvor
Du Jord,
Jord, i Luer,
Ad mig stinker,
Naar jeg blinker
Med mit Øie
Op mod Herrens Himles Høie!

8 Op, op, min Sjæl! fra denne Jord
Til Gud, som hist i Lyset bor,
Hvor alle Engle vrimle,
Hvor alle Helgens Syngefryd
Slaar an som stærke Tordenlyd
Gjenlyder med en vældig Klang
I alle Himles Himle,
Hvor hver
Især
Kaster Kronen
Ned for Throne
Og tilhobe
Hellig mod hverandre raabe!

9 O, hvem der dog var engleklæd,
Og kunde gjære Selskab med
De blide Englehære,
Som Frydens gyldne Harper slaa,
Og op i alle toner gaa
Til Himmelvisdoms Ære!
Nu plat
God Nat
Hermed siges
Verdens Riges
Myre-Tue,
Jeg vil op, min Gud at skue.

Text Information
First Line: O Gud, hvad est du mer end skjøn
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Trinitatis-Søndag; Trinity Sunday
Notes: Mel. Af Høiheden oprunden er; Author/Translator from index: Tydsk; Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us