233. Herren han er min Hyrde god

1 Herren han er min Hyrde god,
Min Vægter go min Nærer,
Thi falder alting mig til Fod,
Alt Godt han mig beskjærer:
Mig sjal ei fattes Sjælens Fod',
Og hvad der hør til dagligt Brød;
Vel mig vor saadan Herre!

2 Som Hyrden driver ud sin' Faar
Paa deilig' Græsgang' grønne,
Og fører dem til rindende Aaer,
Og til Vandstrømme skjønne,
Saa gjør min Hyrde, Jesus Christ,
Han føder Sjæl og legem vist,
Hver faar sin Mad og Drikke.

3 Om jeg faar Lyst til verdslig' Ting,
Min Sjæl han skal omvende,
Og føre mig derfra omkring,
Selv tage mig ved Hænde,
Og lede mig saa tryg og fri
Ved Ordet paa den trange Sti
For sit Navns Skyld og Ære.

4 Hvad skal jeg derfor frygte mig?
Din Almagt for mig freder,
Dit Ord og Aand saa tryggelig
Paa rette Vei mig leder;
Trods Modgang og al Verdens Nød,
Trods Helved' og den evig' Død,
Din Kjep og Stav mig trøster.

5 Du er min Vært, jeg er din Gjæst,
Din Dug du for mig breder,
Og spiser mig med Føden bedst,
Min Uven derved græder:
Du sparer ingen Salve god,
Den flyder fra min Top til Fod,
Mit Væger og gaar over.

6 Jeg skal saa nyde mangeled
Din Godhed her i Live,
Og du med al din Kjærlighed
Hos mig vil stedse blive;
Derefter skal jeg evindelig
Bo i dit Hus og Himmerig,
Ei Ende faa de Dage.

Text Information
First Line: Herren han er min Hyrde god
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Scripture:
Topic: Secund Søndag efter Paaske; Second Sunday after Easter; Psalmer ved Brudevielser (5 more...)
Notes: Mel. Hvad kan os komme til for Nød; Author/Translator from index: A. C. Arrøboe
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us