213. I Døden Jesus blunded

1 I Døden Jesus blunded,
I Graven lagdes ned,
Har nu dog overvundet
Al Dødens Bitterhed;
Nu rinder op saa klar
Den Sol med Lys og Glæde,
Som i sit Jordeklæde
Saa fuldt formørket var.

2 Af Gravens Sted hin mørke
Opstod vor Sjæleven,
Dernæst ved Engles Styrke
Blev Stenen væltet hen.
Ser, I Blodtørstige,
Som Jesum før ombragte,
Som ham paa Korset strakte,
Ser Jesum levende!

3 Med Lov vor Mund udbryder
Om Jesu Herlighed,
Det hele Land sig fryder,
Fordi hans Ord er sket;
Sit Løfte holdt han vist;
Thi synger alle Munde
Af dybe Hjertens Grunde:
Tak ske dig, Herre Christ!

4 Alt det, du vilde lide,
Din Død, dit Blod din Sved,
Din Sjæleangst og Kvide
Var for vor Salighed;
Vi Seier sik ved dig;
Thi ville vi nu møde
For dig, og sammenstøde
Med helligt Seierskrig.

5 O mægtig Seierherre,
Som Fiendens hele Magt,
Dit store Navn til Ære,
Har under Fodder lagt,
Lær os at kjæmpe saa,
At naar vor Strid har Ende,
Vi Palmer kan i Hænde
Og Seierskrone faa!

Text Information
First Line: I Døden Jesus blunded
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: First Easter Sunday; Første Paaskedag
Notes: Mel. Guds Godhed ville vi prise; Author/Translator from index: G. Werner; S. Jonæson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us