Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#206

206. Her ser jeg ne da et Lam at gaa

1 Her ser jeg nu et Lam at gaa,
Som sig til Døden skynder,
Et taaligt Lam, som bærer paa
Al Verdens Sorg og Synder;
Til Pinebænken staar hans Hu,
Han siger: se, her staar jeg nu
For Adams Kjøn at stride;
Man viser alle Pine frem,
Han svarer: gjerne! hvert et Lem
Er færdigt til at lide.

2 Det Lam er Herren stor og stærk,
Med Verdens Kjøn forbunden,
Som Gud til vort Forløsningsværk
Har ene dygtig funden.
Gak hen, min kjære Søn, og lid
For dem, som indtil evig Tid
Min Vrede skulde smage!
Den Straf er grusom ud at staa,
Men Verdens Frelse staar derpaa;
Vil du dig dem antage?

3 Jeg, Fader, vil af Hjertens Grund
Mig i din Villie stikke,
Lad komme kun den bitre Stund,
Jeg denne Skaal vil drikke;
Hvo hørte fOr slig Kjærlighed,
Saa høi, saa dyb, som Ingen ved
At tænke og at nævne?
O Kjærlighed saa stærk og stor!
Du fører den til Kors og Mord,
For hvilken Klipper revne.

4 Paa Korsets Træ du pinte ham
Med Nagler og med Spyde,
Hvor saa man da det Offerlam
Udi sit Blod at flyde!
Hvor saa man da hans Hjerte slaa,
Hver Aare som en Væk at gaa,
Hans Rosenkinder blegne!
O Lam, hvorledes skal jeg dig
For saa ret ubegribelig
En Kjærlighed begegne?

5 Mit Hjerte Dag og Nat til dig
Af hellig Længsel brænder,
Jeg mig i Troen idelig
Til dig, min Frelser, vender;
Du være skal mit Hjertes Ro,
Ja, naar mit Hjerte gaar ito,
Al min Fortrøstning blive;
I dig jeg ene roser mig,
Alt mit, det vil jeg evig dig
Til Eiendom forskrive.

6 Din Liflighed med Frydesang
Jeg Nat og Dag vil ære,
Og til mit sidste Aandefang
Di plat opofret være;
Hver Tanke, Ord og Gjerning skal
I dine Fodspors dybe Dal
Som stille Vække rinde,
Og alt det, du mod mig har gjort,
Jeg vil i Hjertet prente stort,
Din Død til evigt Minde.

7 Mit Hjerte skal en Rosendal
Og Skattekommer hedde,
Din største Skat en Himmelsal
I hende vil berede;
Bort Perlepragt og gyldne Skat,
Som skinner kun i Verdens Nat,
Jeg har en bedre funden;
Den Skat, jeg have vil og faar,
Er den, som er af Jesu Saar
Og aabne Side runden.

8 Det skal jeg ogsaa al min tid
Mig føre ret til Nytte,
Det skal mig gjøre stærk i Strid,
I Farlighed mig skytte,
I Sorgen give Harpespil,
Og naar mig Intet smage vil,
Skal det min Manna blive,
Min Vin, naar jeg af Tørst er mat,
Naar jeg er ene og forladt,
Mig Tiden sødt fordrive.

9 Mit Liv det er i Jesu Blod,
Trods alle Dødens Pile;
Gaar hele Verden mig imod,
Jeg deri har min Hvile;
Det lindrer alle Sjælesaar,
Forfrisker Modet, naar jeg gaar
Beklemt med svare Tanker;
Naar mange Plagers Hvirvelvind
Forvirre vil mit bange Sind,
Da er hans Kors mit Anker.

10 Hans Blod mit Purpur v"re skal,
Naar jeg engang maa tr"de
Af denne Verdens Jammerdal
Til evig Fryd og Glæde,
MinKrone i Guds Himmelsal,
Naar jeg som Solen skinne skal,
Alt hvad mig skjænket bliver,
Den Dag, jeg skal for Thronen gaa,
Og Brud ved Jesu Side staa,
Det alt hans Blod mig giver.

Text Information

• First Line: Her ser jeg ne da et Lam at gaa
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Langfredag; Good Friday
• Notes: Author/Translator from index: P. Gerhard; Brorson

Tune Information

(No tune information)