200. Kom, stærke Frelser, snart, mit Hjerte at opbryde

1 Kom, stærke Frelser, snart, mit Hjerte at opbryde
Som for din Naades kraft ved Synd tilsluttet er;
Og lad din Kjærlighed saa yndig der indflyde,
At den indtager al min Længsel og Begjær!
O, ved din Almagts Kraft selv mine Volte rør,
Og ud af Syndens Magt mig ved din Naade før!

2 Det har behaget dig taalmodig mig at drage
Fra syndens Trældom fri med Lyst at tjene dig,
Men ak, mit Hjerte maa med Taarer det beklage,
At Synden atter vil med Magt indtage mig,
saa jeg ei Udvei ved, ei Hjælp, ei noget Raad,
Men falder dig til Fod: du styrke kan min Daad.

3 Naar jeg befinder ret den Godhed, som dit Hjerte,
Min Jesu, har bevist imod mig usle Muld,
Som dog bekjende maa med Blussel, Stam og Smerte,
Jeg var og er endnu af Synd og Ondskab fuld,
Saa bør min bange Sjæl forunders og tilstaa,
At din Langmodighed plat bundløs være maa.

4 Hvad har bevæget dig med saadan Flid at føre
Min Sjæl fra Verdens Lyst og Syndens Sikkerhed?
Da jeg dig idelig kun Modstand monne gjøre
Og lukke Øiet for dit Lyses Herlighed,
Som daglig fulgte mig og straalte paa mig ind,
At jage Mørkheds Magt og Kræfter af mit Sind.

5 Da mange Tusinde i Syndens Dvale ligge,
Ei vide, at du er saa nær, saa god, saa sød,
Ei kjende Syndens Last,ei om Forløsning tigge,
Ei tro, dem forestaar en evig Dom og Død:
Saa har du som en Brand af Ilden reddet mig;
Hvad er din Naade mig dog ubegribelig!

6 Ak, nu du har begyndt saa paa mig at arbeide,
Saa slip, imedens jeg er til, mig ei, min Gud!
Ak, lad din Tugtens Aand mig overalt geleide,
Og føre mig af Kjøds og Djæv'lens Snarer ud;
Ja naar jeg mindste Lyst til denne Verden har,
Saa driv den mægtig ud, og Tugtens Ris ei spar!

7 Jeg gi'er mig dig i vold, vær Jesu, du min ˙yrde,
Før vogt, spis, læg du mig, dit svage usle Faar!
Du ved min Taab'lighed og mine Bylders Byrde,
Thi før og styr du mig, forbind du mine Saar!
Skjænk mig din Kjærlighed mod al min Sjælebrøst,
Og lad mig uden dig ei finde nogen Trøst1

8 Lad ingen hemm'lig Lyst mig mer til Fange tage,
Men lær mig prove først alt, hvad jeg tager an,
Og lad din Hyrdestav til Bøn og Suk mig jage,
Naar Sindet Lunkenhed og Dorskhed føle kan;
Din Aand al Sikkerhed af Hjertet stedse driv,
Og et aarvaagent Sind fuldt af din Frygt mig giv!

9 Forlen mig Naade til, mod Synden ret at stride,
Stat mig i Striden bi og gjør mig seierrig,
Lær mig taalmodigen, hvad mig paakommer, lide,
Og saa i Strid og Kors og Død at følge dig,
Indtil du henter mig op til din Himmelstad,
Der dig, min Gud, til Pris at være evig glad@

Text Information
First Line: Kom, stærke Frelser, snart, mit Hjerte at opbryde
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Palmesøndag: Aftensang; Palm Sunday: Evening; Den daglige Fornyelse (1 more...)
Notes: Author/Translator from index: Tydsk
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us