170 | Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.)#171 | 172 |
1 Vor Gud han er saa fast en Borg,
Han er vort Skjold og Bærge,
Han hjælper os af Nød og Sorg
Og veed os vel at bjerge;
Den gamle Fiende led
Er nu for Alvor vred,
Stor Magt og Argelist
Hans rustning er forvist,
Paa Jord er ei hans Lige.
2 Vor egen Magt er Intet værd,
Vi vare snart forlorne,
Men for os slaar med herrens Sværd
den af Gud selv Udkaarne;
Spør du, hvad Navn han bær,
Det Jesus Christus er,
Hærskarers Herre purd,
Der er ei anden Gud,
Han Marken vil beholde.
3 Om Verden fuld af Djævle var,
Som os opsluge vilde,
Vor Frygt er dog slet ei saa svar,
De maa sin Vrede spilde;
Ei Verdens Fryste mer
Hvor grum han end sig ter,
Skal krumme os et Haar,
Som dømt og lænket gaar, gaar,
Et Guds Ord kan ham fælde.
4 Og Ordet skal de lade staa,
Og dertil Utak have,
Thi Gud vil selv frem med os gaa
Alt med sin Aand og Gave;
Og tage de vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv,
Lad fare i Guds Navn,
Det bringer dem ei Gavn;
Guds Rige vi beholde.
Text Information | |
---|---|
First Line: | Vor Gud han er saa fast en Borg |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1890 |
Topic: | Første Søndag i Faste; First Sunday in Lent; Kamp(1 more...) |
Notes: | Author/Translator from index: Luther |