160. O Herre Gud din Lære

1 O Herre Gud, din Lære,
Din Sæd, dit rene Ord,
Som udsaa's til din Ære
I Folke-Hjerters Jord,
Hvor kraftig den sig finder,
Naar du den lader strø,
Maa den dog lide Hinder,
Og tidt i Spiren bø.

2 Paa de alfare Veie
Tidt noget falder ned
Som vilde Fulge meie,
Saa det ei fæster ved.
Hvor man i Hjertet baner
En alfar Verdens Vei
Der Helved-Ravne raner
Guds Ord, som agtes ei.

3 Oppaa den tørre Klippe
Vel noget spirer strax,
Men Vædsken snart mon glippe,
Gi'er aldrig Korn og Ax.
Saa er og Manges Grøde
Udi vor Christendom,
Snart runden op, snart øde,
I Kraft og Kjerne tom.

4 Blandt Verdens Torne stride
En Del og sygner bort,
Der maa det Trængsel lide,
Og kvæles inden kort.
Gods, Vellyst, Verdens Ære
De Hjerte-Torne er,
Som klemmer Guds Ords lære,
At den ei Frugter bær.

5 Den mindste Del kun falder
Udi den gade Jord,
Der naar det Vext og Alder
Faar Guds det gode Ord.
Hvert Hjerte, som vil være
Guds rette Sædeland,
Mangfoldig Frugt kan bære
Ved Himlens Dug og Vand.

6 O Gud, du ser og kjender,
Hvad Art af Jord jeg er,
Mit Hjerte-Land sig vender
Mod Verden og det bær
Saa lidet af den Grøde
Og Frugt, du venter dig;
Mit Hjerte det maa bløde,
Naar jeg betænker mig.

7 For Torn og haarde Stene
Min Hjerte-GRund befri,
Hegn mig med Naadens Grene
Fra Verdens Synde-Sti!
Dyrk selv mig Hjertes Ager,
Den Frugt maa bære saa,
Som det dig, Gud, behager
Til Ærens Krands at naa!

Text Information
First Line: O Herre Gud din Lære
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Søndag Sexagesima; Sexagesima; Guds Ord (1 more...)
Notes: Mel. Hjertelig mig nu længes; Author/Translator from index: Kingo
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us