1 O Vingaardsmand,
Du fromme hjerte Gud,
Som alle Land
Og hver udi sin Stand
Kalder til dit Ord og Bud,
Giv mig at lyde dit Kald
At Bifald
Du kan udi mig faa;
Naar jeg vil gjerne gaa
I din Vingaards Møisomhed,
Signe du min Flid og Sved,
I din Frygt mig stedse led!
2 Naar da engang
Du bytter Lønnen ud,
Tænk paa min Trang
(Min Gjerning er for svang)
Med din Naade, søde Gud!
Thi naar jeg ser, havd jeg gjør,
Og jeg spør
Om, hvad jeg har fortjent,
Det intet er bevendt.
Jesu, tænk dog derfore paa,
Jeg selv intet kan formaa,
Lad mig Løn af Naade faa!