Text:Et Trin jeg atter har i Dag

154. Et Trin jeg atter har i Dag

1 At Trin jeg atter har i Dag
Mod Evigheden vandret;
Mit Sind, o Jesu, til dig drag
I Troskab uforandret;
O Kilde, hvoraf Livsens Vand
Udstrømmer, øs dag Liv og Aand
I mit afmægtig' Hjerte!

2 Jeg tæller Timer, Dag' og Aar,
Som synes mig saa lange;
Før jeg fuldendes og opnaar
Mit Maal, er jeg en Fange,
Før du borttager udaf mig
Alt hvad endnu er dødelig,
Og jeg til Livet kommer.

3 Mit Hjerte blusser af den Ild,
Din Kjærlighed antændte,
I mig, da du af Verdens Vild
Mig drog, og til dig vendte;
Du er i mig, og jeg i dig,
Dog søges endnu idelig
En nærmere Forening.

4 O, at du kom, min Jesu, snart!
Jeg tæller hvert Minute,
Kom, førend jeg ved Dødens Fart
Mit Levnets Løb skal slutte!
Kom dog udi din Herlighed,
Se, hvor din Brud sig har bered,
Og Lænderne omgjordet!

5 Din hellig' Olie jo er,
Udgydet i mit Hjerte,
Du er mig selv i Aanden nær,
Skjønt jeg har Længsels Smerte.
Din Brud sin lampe smykker har,
Og daglig dit imøde gaar
Med Ønske dig at favne.

6 Kom, er den længselsfulde Røst,
Kom, raaber din Veninde;
Hun søger i dig al sin Trøst,
Hun skriger: lad dig finde!
O kom, du Guds enbaarne Søn!
Du kjender mig, min Brudgom skjøn,
Som haver mig trolovet.

7 Dog stilles Stund og Time hen
Til dit Behag, o Herre;
Jeg ved, du vredes ei paa den,
Som gjerne vilde være
Jo før jo hellere hos dig,
Og derfor stræber idelig
At gaa dig udi Møde.

8 Det er imidlertid min Ro,
At Intet os kan skille,
Og at jeg dig min Brudgom tro,
Tør kalde, det kan stille
Al Sorg, thi Dagen kommer snart,
Da jeg skal holde Himmelfart
Og Bryllupsfest med Glæde.

9 Jeg takker dig for hver en Dag,
Som haster til sin Ende
Foruden Nød og Hjertenag;
O, at jeg ret maa kjende
Din Godhed her, og haste frem
Til dig i høie Himmelhjem,
Hvor Solen aldrig savnes!

10 Er Foden træt og Knæet mat
Paa denne Himmelreise,
Saa tag du mig ved Haanden fat,
At Troen sig maa reise
Med mere Mod og Munterhed
At søge Himlens Hvilested
Og daglig did opstige!

11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem,
Lad Intet dig forskrække!
Dit Maal, som er Jerusalem
Heroven til, lad trække
Dit Sind fra Jordens Usselhed,
Hast hvad du kan, ja flyv afsted
Med ivrig Længsels Vinger!

12 O Jesu, se, min Sjæl til dig
Sin Skat er alt opfaren,
Skjønt Legemet er dødelig,
Og Kjødet altid Snaren,
Det mig dog ikke hindre skal
At søge dig i Himlens Sal;
Jeg er alt hos min Jesum.

Text Information
First Line: Et Trin jeg atter har i Dag
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Sjette Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag: Aftensang; Sixth Sunday after Holy Three Kings Day: Evening; Haab og Længsel efter det Himmelske (1 more...)
Notes: Mel. Naar min Tid og Stund er forhaand; Author/Translator from index: A. H. Francke
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us