Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#150

150. O Frelser, som er Lys og Livet

1 O Frelser, som er Lys og Livet,
Min Hyrde god, Immanuel!
Dig har jeg engang mig hengivet,
Paa dig forlader sig min Sjæl.
Jeg vil mig selv ei mere føre,
Nei, ene dig min Sjæl skal høre;
Saa gaa nu med mig, hvor jeg gaar,
Og led mig, saa hvert Fjed maa være
Alene rettet til din Ære,
Fuldfør du det, jeg ei formaar!

2 Hvad kan dit svage Barn fremføre?
Jeg kan jo selv ei hjælpe mig,
Derfor i Alt, hvad jeg skal gjøre,
Jeg søger Raad og Daad hos dig,
Da du ved mig dig ikke skammer,
Men altid kjærlig mig annammer,
Og vil mig være alle Ting,
Thi skal i alle Ting du baade
Begyndelsen og Enden raade,
Saa staar Velsignelsen omkring.

3 Du leder mig, jeg skal ei glide,
Dit Ord mig evig fast skal staa;
Du lover, dine Øine blide
Og Ansigt skal for mig fremgaa;
Din Miskundhed jeg ikke favner,
Du kjærligen mig jo omfavner;
O, kunde i Enfoldighed
Jeg mig i Troen til dig vende,
Dit Faderhjerte mere kjende,
Og skjønne paa din Trofasthed1

4 O, at jeg maatte nøie agte,
Og i de mindste Ting ret se
Din Visdom, Godhed, og betragte,
At Alt kun dig til Pris maa ske,
Ato lade saa din Visdom raade,
Som ved at holde Maal og Maade,
Saa løber jeg ei mig til spot;
Gjør, at jeg ret maa allevegne
Dig Alting, Intet mig, tilregne;
Hvad du gjør, er alene Godt.

5 Den gode Græsgang du kan kjende,
Ja og hvadm mig er skadelig;
Dit Faar fra Føde sig lad vende,
Som lokker det bedragelig;
O, lad ei mere mig forvildes,
Og ei den gode Føde spildes,
End ikke ved det bedste Skin;
Ak, fæst min Sjæl paa dig, min Klippe!
Hold mig og lad mig dig ei slippe
I Fristelse, fæst selv hvert Trin!

6 Du ville mig og stedse drive
Til Vagt og Bøn og Strid i Tro,
Dit Ord lad i mit Hjerte blive,
Din Aand, dit Liv lad i mig bo,
Din Røst min Hjerte stedse røre,
At jeg min Gang med Frygt maa føre,
Som for dit Ansigt, til dig vendt!
Lad mig ei Ladhed ei geraade,
Men være frugtbar ved din Naade,
Dit Liv i mig lad være kjendt!

7 O, at mig Intet maa opholde,
Som kun fortærer Kraft og Tid;
Lad mig anfalde Himlens Volde
Med Aandens Fyrighed og Flid!
O Helt, dit Sværd du ville give,
Som kan Forhindringer bortdrive,
At jeg igjennemtrænge maa
Og visse Trin herefter gjøre,
Paa din Aands Drift alene høre,
Ei egen Villie eftergaa!

8 Ak, gjor mig engang tro og stille,
At følge dig enfoldelig!
Alene din fuldkomme Villie
Min Villie skal hengive sig;
Lad mig ei mer for mig begjære,
End at alene jeg maa være
Dit store Navn ti Lov og Pris;
Lad det mit Øiemærke blive!
Jeg vil mig her paany forskrive,
At jeg er din; mig Hjælp bevis.

9 Lad mig i dig din Fader prise,
Som den, der selv er Kjærlighed,
Og lad din Aand mig klarlig vise
Dig, som en Skjænk af ham bered,
Hans Kjærlighed mig at forklare,
At han sin Søn ei vilde spare,
Saa jeg af ganske Sjælekraft
Maa elske ham, og mine Dage
Maa ofres, hvad ham kan behage
Og i hans Ord har Bifald havt!

10 Saa lever jeg med dig i Glæde
Og hviler rolig i dit Skjød;
Som Brud jeg da tør ikke græde,
Thi Dine styrter ingen Nød;
Jeg frygter ei for nogen Plage,
Kan jeg min Brudgom kun behage
Og være smykket og bered;
Ak, drag dog alle mine Sinde,
Hvad du ei er, lad plat forsvinde,
O rene Glans i Evighed!

Text Information

• First Line: O Frelser, som er Lys og Livet
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Femte Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag: Aftensang; Fifth Sunday after Holy Three Kings Day: Evening; Den daglige Fornyelse; Daily Renewal
• Notes: Mel. Hvor godt er det i Jesu Arme; Author/Translator from index: C. H. v. Bogazki

Tune Information

(No tune information)