129. Du høie Fryd for rene Sjæle

1 Du høie Fryd for rene Sjæle,
Og for din Stamme salig Frugt,
Som vil til Alle dig meddele,
Der følge Aandens vise Tugt,
Hvor vilde jeg dog gjerne tragte
Blandt dines Jomfrutal at staa,
Som Verdens Kjarlighed foragte,
Og efter Lammet stedse gaa.

2 Du fordrer kun et renset Hjerte,
Men hvor er det at faa for mig?
Jeg føler baade Fryd og Smerte
I Kjærligheds Attraa til dig;
Forgjæves er min egen Møie,
Om du ei klarer selv mit Sind,
Og tager med dit blide Øie
Met arme Hjerte ganske ind.

3 Din Salve heler Adams Skade,
Din Kjærlighed er Sjælens Kur,
Vil du mig den kun finde lade,
Saa bliver Verdens Lyst mig sur:
Den gjør fornøiet, fri og sikker
Fra Verdens Lysters Fiske-Krog,
At jeg kan fly de fine Strikker,
Som Mange ned i Pinen drog.

4 Lad denne Balsam i mig flyde
Og gjennemtrænge alt mit Sind,
Lad mig din Kjærlighed kun nyde,
Saa lukkes ingen Anden ind;
Den Ild at Verdens Lyst forbrænder
Og holder den for Narre-Spil;
O, hvo den Kjærlighed kun kjender,
Han ingen anden have vil.

5 Men griber du Begjærligheden
Ei an med Magt og Kraftens Haand,
Da kan den ligge skjult i Reden,
Og siden tage Overhaand;
O Gud, din Sødhed tidt anvendes
Til Kjødets Sikkerhed og Ro,
Naar Aandens Iver ei optændes
Ved daglig Kamp i Bøn og Tro.

6 Hvad kan os fri fra denne Fare?
Din Kjærlighed kun det formaar;
Naar Sjælen den vil tage vare,
En anden Lyst og Drift den faar,
Som den beknytted' Villie drager
Hen ind i Naadens blide Stand,
At Verdens Lyst ei bedre smager
End vel vant Mund det raadne Band.

7 Naar Gud er her og ingenlunde
Med Verden vil iHjertet bo,
Saa gaar al Verdens Lyst tilgrunde,
Og Hjertet faar sin rette Ro,
Naar Sjælen lærer dybt at grave,
Og varer denne Perle vel;
Den Skat kan Jesu Brud kun have,
Og ikke nogen Verdens Træl.

8 Sæt Jesu Kjærlighed til Grunden!
Er han din Bygnings Hjørnesten,
Saa bliver Sjælen altid funden
Aarvaagen til at holdes ren;
Han selv din Seierskrone bliver
Ved hver en Leilighed til Kamp,
Thi denne sol dig let fordriver
Al Verdens Vellyst som en Damp.

9 Saa triumferer allerede
Guds Liv i Død'lighedens Krop;
Thi just, naar vi i Kampen svede,
Da stræbe vi til Kronen op;
Hvor kunde ellers Sjælen vinde
Og dæmpe Kjødets stærke Brand,
Om Kjærlighed var ei derinde,
Som alle Ting bestride kan?

10 Den korte Møie Vei bereder
Til uskatterlig Sjælefred,
Guds Himles skjulte Lifligheder
Til slige Sjæle flyde ned,
Som Verdens Lysters Skum og Fraade
Beler, foragter og forsmaar;
Lad kun din Brudgom ene raade,
Se saa, hvad Kjærlighed formaar!

11 Den kroner Lammets rene Brude
Til Bryllup med guds egen Søn;
De Skidne lukkes alle ude,
Thi Kjærlighed er Kydskheds Løn.
O, hvo der smager Jesu Ynde,
Har nok ot Alting, det er vist;
Hans Kjærligheds fuldkomne Brynde
Gjør ret fornøiet her og hist.

Text Information
First Line: Du høie Fryd for rene Sjæle
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Første Søndag efter Hellig-Tre Kongers Dag: Aftensang; First Sunday after Holy Three Kings Day: Evening; Den daglige Fornyelse (3 more...)
Notes: Author/Translator from index: G. Arnold; H. A. Brorson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us