126. Christe, Sjælens sande Ly

1 Christe, Sjælens sande Ly,
Jakobs klare Stjerne!
Dem, som Sorgens Mørke kys,
Glæder op saa gjerne!
Din ret store Miskundhed
Er jo ny hver Morgen,
Du mig giver Lys og Fred,
Du fordriver Sorgen.

2 Væk mig op af Syndens Blund,
Du, som selv er Livet!
Ak, opliv mig allenstund,
Du, som haver givet
Verden denne Sol saa klar,
Som os alle fryder!
Jeg og Lyset fra dig faar,
Naar du det udgyder.

3 Lys ved Lys kun sees kan!
Uden din Oplysning
Kjendes ei du, Gud og Mand;
Uden Undervisning
Om dig fra din egen Aand
Maa jeg gaa i Mørke;
Thi tag du mig ved din Haand,
Saa kan jeg dig dyrke.

4 Vend til mig dit Ansigt mild
Venlig mig anskue,
Saa at Kjærlighedens Ild
Staar i Lys og Lue,
Og din store Kjærlighed
Smages i mit Hjerte!
Jeg af intet Andet ved;
Verden har kun Smerte.

5 O, lad være langt fra mig
Hoffart, Kjødets Glæde,
Øineslyst forfængelig,
At det ei faa Sæde!
I min Sjæl; thi alle Eing
Som af Verden prises,
Giver dog kun Mordersting,
Det tilsidst vil vises.

6 Bliv da, Jesu, du min Ro,
Jesu, du min Ære!
Hos dig længes jeg at bo
Og din Gjæst at være.
Ak, hvor vil jeg favne dig!
Ak, hvor vil jeg springe!
Ak, hvor vil jeg frydelig
Lade Røsten klinge!

Text Information
First Line: Christe, Sjælens sande Ly
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Første Søndag efter Hellig-Tre Kongers Dag; First Sunday after Holy Three Kings Day; Bodspsalmer (1 more...)
Notes: Mel. Jesu, Sjælens lyse Dag; Author/Translator from index: Chr Praetorius
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us