504. Brødre! vender eders Blikke

1 Brødre! vender eders Blikke
Hen til Jøde-Folkets Brøst,
Og forhærder Hjertet ikke,
Naar I høre Herrens Røst!
Der det hed til dem: idag,
De foragtede Guds Sag,–
Se! han lader sig ei spotte,
Sjunkne ere Zions Slotte.

2 O hvor blind, og hvor forhærdet,
Arme Israel, du var!
Dybt bedrøvet og forfærdet,
Staar enhver, som Hjerte har;
Tungt at tænke, saart at se
Er vor Herres Jesu Ve,
Blodig Kors og Tornekrone
Der, hvor han til Synd forsone.

3 Men der ere svundne Tider,
Lange, tunge Tider hen,
Maaske, Herre, nu omsider
De modtage dig som Ven!
Kom ihu den gamle Pagt,
Kom endnu i Aandens Magt,
Skab af Salems haarde Stene
En bodfærdig Magdalene!

4 Blodig var den Vantros Brøde,
Syndeskaalen meer end fuld,
Var de end som Purpur røde,
Kan du to dem hvid' som Uld!
O, min Frelser og min Gud,
Gak endnu i Ørken ud,
Bær det tabte Faar tilbage,
Himlens Glæde dig ledsage!

Text Information
First Line: Brødre! vender eders Blikke
Author: M. B. Landstad
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Niende Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftensang; Ninth Sunday after Trinity Sunday: Evening; Opholdelsen (12 more...)
Notes: Som: Jesu, dine dybe Vunder (Nr. 15)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us