569. Naar Tid og Stund den er for Haand

1 Naar Tid og Stund den er for Haand,
At jeg min Vei skal fare,
Herre Jesu Krist, min Frelsermand,
Du vilde mig bevare!
Udi din Haand jeg giver dig
Min arme Sjæl, forlad ei mig,
Frels mig fra Dødsens Snare!

2 Min Synd med Sorg mig tynger svær,
Samvittighedens Pile
Som Havets Sand mangfoldig er,
Dog vil jeg ikke tvile,
Men tænke trolig, Jesu sød,
Paa dine Saar og paa din Død,
Paa dem saa vil jeg hvile.

3 Dit Legems Lem er jeg forsand,
Det er min Hjertens Glæde,
Fra dig jeg ikke skilles kan,
Er end min Død tilstede;
Om jeg end dør, da dør jeg dig,
Det evig' Liv du vilde mig
Dyrt ved din Død berede.

4 Fordi at du opstanden est,
I Graven jeg ei bliver,
Din Himmelfart mig trøster mest,
Og al Døds-Frygt fordriver,
Og der, du er, jeg kommer did,
At bo hos dig til evig Tid,
Thi dør jeg glad'lig, Amen.

Text Information
First Line: Naar Tid og Stund den er for Haand
Language: Norwegian
Publication Date: 1893
Topic: 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Høimesse; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday: High Mass
Notes: Author/Translator from index: Tysk; Nikolaus Hermann efter Ord af Kirkefaderen Augustinius: Turbador, sed non perturbabor, quia vulperum Christi recordabor
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.