465. Saa sandt jeg lever, siger Gud

1 Saa sandt jeg lever, siger Gud,
Jeg ingen Synder støder ud
Fra Salighed, men gjerne vil,
At han forlader Syndens Spil,
Bodfærdig vender sig til mig,
Og lever saa evindelig.

2 Det Ord betænk, o Menneske,
Fortvil ei i din Fristelse!
Du finder her en kraftig Trøst,
Som lindre kan al Sorg og Brøst;
Gud selv i Ordet den besvor,
Du salig er, om du den tror.

3 Dog vogt dig vel for Sikkerhed,
Opset ei din Bodfærdighed!
Tænk ei: jeg vil først synde ud,
Og naar da kommer Dødens Bud,
Vil jeg og Jesus kalde paa,
Saa skal hans Naade aaben staa.

4 Sandt er det, at Gud ikke vil
For os sin Naade lukke til,
Men den, som Naaden tugter ei
Til at forlade Syndens Vei,
Han tænke paa, at Naaden sød
Faar engang Ende i hans Død.

5 Gud har dig Naade lovet vist
Ved Verdens Frelser Jesum Krist,
Dog har han ei forsikret, at
Du leve skal i denne Nat;
Du veed, du gaar al Kjødets Vei,
Men Dødens Time veed du ei.

6 Nu lever du, brug denne Tid!
Hvo veed om du ser Morgen blid?
Thi den i Dag er sund og rød,
Som Morgendag er bleeg og død,
Dør du i Ubodfærdighed,
Dig Helvede er vist bered.

7 Hjælp, o min Jesus, hjælp du mig,
At jeg maa blive fast ved dig,
Og altid staa paa Troens Pagt
Mod Sikkerhed og Lysters Magt!
O Gud, gjor mig her vel bered
At bo hos dig i Evighed!

Text Information
First Line: Saa sandt jeg lever, siger Gud
Language: Norwegian
Publication Date: 1893
Topic: 3 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Høimesse; Third Sunday after Trinity Sunday: High Mass; 21 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftensang (1 more...)
Notes: Author/Translator from index: Tysk. Joh. Heermann; Efter Ord af Augustin; Som: O Fader vor i Himmerig
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us