449. O Gud, hvad er du meer end skjøn

1 O Gud, hvad er du meer end skjøn,
O du Gud Fader og Guds Søn
Og Helligaand tillige!
Hvor deilig er din Thrones Pragt,
Hvor vældig er din Herre-Magt,
Hvor evigt er dit Rige!
Hvor godt
Dit Slot,
Hvor retfærdig,
Hellig værdig,
Fuld af Naade
Findes din Regjerings Maade!

2 At du er herlig, høi og stor,
Den vide Himmel, brede Jord
Og dybe Hav betegne,
Det alt er kun en Draabe Vand,
Ja neppe som et Solegrand
Udi din Haand at regne;
Og du
Dog nu
Her i Tiden
Mig en liden
Aske-Bolig,
Søger, elsker, favner trolig.

3 Men er det ei en skjændig Ting,
Den største Part saa blind omkring
I denne Verden vanker!
Man ser din Skabning daglig paa,
Dog ser man, som an ikke saa,
Og gaar i andre Tanker,
Ild, Vand,
Luft Sand,
Sol og Stjerne,
Hver en Kjerne,
Hver in Draabe
Herrens Herlighed udraabe!

4 I Ordet kan jeg se dig ind
Udi dit hjertemilde Sind
Og store Naades Rige;
Jeg ser en bundløs Kjærlighed,
Des meer jeg ser, des mindre veed
Jeg meer, hvad jeg vil sige.
Ak, min
Gud, din,
Overmaade
Store Naade
Er saa megen,
At du derved er min egen!

5 Du er min egen søde Gud,
Hvor vilde jeg det raabe ud,
Om jeg kun havde Evne;
Dog er det lifligt i min Mund,
Og Hjertens Fryd i Sjælens Grund,
Naar jeg dig kun kan nævne.
Hvad vil
Der til
Os da flyde
Lyst at nyde,
Naar vi skulle
Engang se dig ret til Fulde!

6 Jeg ser dig, og jeg ser dig ret,
Jeg smager dig og bliver mæt,
I Troen jeg dig eier,
Dag alt det, som jeg om dig veed,
Imod den Kundskabs Herlighed
Saa godt som intet veier,
Som hist
Jeg vist
Skal fornemme,
Naar jeg hjemme
Og tilstede
Hos min Gud skal staa med Glæde.

7 Da skal jeg ret saa Syn, og se
Din Guddoms Ære i de tre
Livsalige Personer,
Hvor vil jeg da vel være glad,
Naar du mig venlig smiler ad,
Og naar din Haand mig kroner!
Hvor maa
Du gaa,
Jord, i Luer,
Naar jeg skuer
Med mit Øie
Op mod Herrens Himles Høie!

8 Op, op, min Sjæl! fra denne Jord
Til Gud, som hist i Lyset bor,
Hvor alle Engle vrimle,
Hvor alle Helgens Frydesang
Gjenlyder med en vældig Klang
I alle Himles Himle,
Hvor hver
Især
Kaster Kronen
Ned for Throne
Og til Hobe
Hellig mod hverandre raabe!

9 O den, som dog var engleklædt,
Og kunde gjære Selskab med
De blide Englehære,
Som Glædens gyldne Harper slaa,
Og, op i alle Toner gaa
Til Herrens Pris og Ære!
Nu plat
God Nat
Hermed siges
Verdens Riges
Myre-Tue!
Jeg vil op, min Gud at skue!

Text Information
First Line: O Gud, hvad er du meer end skjøn
Language: Norwegian
Publication Date: 1893
Topic: Trefoldigheds Fest: Til Høimesse; Trinity Sunday: High Mass; Guds Lov og Pris
Notes: Author/Translator from index: Tysk. (?); Oversat af H. A. Brorson; Som: Af Høiheden oprunden er
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us