Kirkesalmebog ‎#257

257. I Paradis er fagre Ord

1 I Paradis er fagre Ord,
Hvor alle de Guds Helgen bor,
Og skal hos Jesum blive,
Sankt Povel hen i Aanden rykt,
Hvad har han tænkt, hvad har han tykt
At Gud ham vilde give
Det Syn i levend' Live!

2 I Paradis er fagre Ord,
Som ingen sige kan paa Jord,
Den Vise her er Daare;
Men Salighed der var i dem,
Et Minde Povel dog bar hjem,
Det trøsted ham saa saare,
Naar han græd modig Taare.

3 Det var et saligt Øieblik;
Men atter Sky for Solen gik,
Og Natten sank derover,
For Paradisets fagre Ord
Han atter høre maa paa Jord
De vrede Vandes Vover,
Som bruse Sjælen over.

4 Ja her er Mørke, Nat og Nød,
Med haarde Pine-Kvist is Kjød
Han under Korset bøies;
Gud hjælpe os, vi kunde dog
Taalmodig bære dette Aag
Og med Guds Naade nøies!
Vi skal vel og ophøjes.

5 Thi Ordet af Guds Aand og Mund
Saa sagtelig til Hjertets Grund
Med søde Toner trænger.
Langt borte fra vi lytte til
Og glædes, Gud borttage vil
Den Sky, som over hænger,
Og for Guds Fylde stænger.

6 O Herre Gud, ryk Syn og Sind
Engang til dig i Himlen ind,
At høre Ord som hine,
Og løft os op fra Dødsens Tvang
Til Paradis med Englesang!
Da glemmes Tidens Pine,
Da slukkes Sorger mine.

Text Information

• First Line: I Paradis er fagre Ord
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1893
• Topic: Søndag Sexsagesima: Til Aftensang; Sexagesima : For Evening; Herliggjørelsen; Glorification
• Notes: Som: Min Sjæl og Aand opmuntre dig

Tune Information

(No tune information)