207. Hvo ene lader Herren raade

1 Hvo ene lader Herren raade,
Og sætter fuldt til ham sin Lid,
Den vil han fri af alskens Vaade,
Og redde af al Nød og Strid,
Hvo al sin Lid til Himlen slaar,
Hans Hus paa sandig Grund ei staar.

2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage,
Fordi vor Lykke er saa krank,
Vi af os selv dog intet tage,
Udrette intet med vor Ank,
Vi fylde kun for Modgangs Skaal
Med sligt unyttigt Klagemaal.

3 Staa, kristen Sjæl, kun lidet stille,
Og vær fornøiet i din Gud,
Alt som hans vise Naade-Vilje
Og Forsyn deler al Ting ud;
Den gode Gud, vor Skabermand
Bedst skjønner, havd os fattes kan.

4 Han kjender det, vort Bedste fremmer,
Han veed den rette Trøste-Tid,
Naar han vor Troskab kun fornemmer,
Og merker ingen Hykler-Id,
Saa kommer han, før vi det se,
Og vil da meget Godt os te.

5 Tænk ei i dine store Plager,
At Herren haver dig forladt,
Og sig af den alene tager,
Som Lykken har i al Ting fat;
Med Tiden meget vender sig,
Den sætter Maal for mig og dig.

6 Det er og Gud slet ingen Møie,
Og koster bare ham et Ord,
Den, som er fattig, at ophøie,
En Rig at støde ned til Jord;
Gud er den Undergjernings-Mand,
Snart reise op, snart felde kan.

7 Syng, bed og lyd, hvad Herren siger,
Vær i dig Kald vinskibelig,
Og tro, ved Gud din Velferd stiger,
Saa sker det ogsaa visselig;
Thi hvo sin Lid paa Gud har sat,
Han vorder ei af ham forladt.

Text Information
First Line: Hvo ene lader Herren raade
Language: Norwegian
Publication Date: 1893
Topic: Anden Søndag efter Hellig Tre-Kongers Day: Til Høimesse; Second Sunday after Holy Three Kings Day: High Mass; Kjærlighed til og Længsel efter Gud (5 more...)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us