Kirkesalmebog ‎#168

168. Et Aar vi atter se at sænke

1 Et Aar vi atter se at sænke
Sig i det dybe Fordum ned,
O, maatte dog vor Sjæl betænke
De Ting, som tjene til vor Fred!
O, bar hvert Aar, som gaar paa Flugt,
For Evigheden salig Frugt!

2 Vor Tid gaar bort, vort Aar er svundet,
Men hvor er Frugten, som vi bar?
Gud tidt har søgt, men ikke fundet,
Tungt over os han klaget har;
Det var ham svart, naar Rad paa Rad
For Frugt han fandt kun visne Blad.

3 Hug ned, han siger da med Harme,
Det Træ, som ingen Frugter bær,
Men udestænger Naadens Varme,
Kom Død, og gjør din Gjerning her!
Læg Øksen til ved Roden fort,
Og hug det af, og kast det bort!

4 Men Vingaardsmanden for os beder:
Et Aar endnu, o lad det staa!
Jeg graver Jorden, hevder, freder,
Tør haabes Frugt endnu at faa;
Kuun dette Aar lad staa i Fred,
Men er det spildt, saa hug det ned.

5 O Herre Jesu, giv os Kraften
At bære Gud god Frugt iaar!
Du selv indgyde Levesaften
I hver den Green, som visnet staar!
Udsend din Aand, og Naade giv
Til Vekst og Frugt og hilligt Liv!

Text Information

• First Line: Et Aar vi atter se at sænke
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1893
• Topic: Nyaarsaften; New Years Eve; Selveprøvelse
• Notes: Som: Hvo veed, hvor nær mig er min Ende

Tune Information

(No tune information)