Text:Den gamle Adams Sind

120. Den gamle Adams Sind

1 Den gamle Adams Sind
Med Verdens Frygt sig piner,
Vil gjerne tækkes hver,
Og holde gode Miner.
Den Frygt ved Herrens Kraft
Vi undertrykke maa,
Det koste, hvad det vil,
Kan vi kun Jesum faa.

2 At tro paa Jesum og
Ham gjerne at bekjende,
Det er den sikre Vei,
Som faar en salig Ende,
Til Himlen skal man gaa
Med Hjertens ydmygt Sind;
Dog ingen tænke, han
Kam stjæle sig derind.

3 Ak Gud, hvor mange har
Ei Satan i sin Strikke,
Som baade efter Gud
Og Verden sig vil skikke!
Det Jesus kalder dog
En plat Umulighed,
Ret som at stige op,
Idet man stiger ned.

4 Hvad han mod os har gjort,
Guds Søn af Himmerige,
Det er en Sag, som snart
Al Verden veed at sige;
Dag vil den samme Mund
Ei være ham bekjendt,
Som siger, at hans Død
Os Livet har fortjent.

5 Han skammede sig ei,
Al Verdens Skam at bære,
For Gud og Verden en
Forbandet Ting at være,
Vor Synd den skjulte han,
Taalmodig tag vor Spe,–
Og knapt, at man en Gang
Om efter ham vil se!

6 Men hvad vil dette faa
Omsider for en Ende?
Paa Dommens Dag han dem
Fro Sine ei vil kjende,
Det staar med klare Ord,
O give Gud, det stod
Os alle prentet ind
I inderst Hjerterod!

7 Da gik og søgte man
Slet ingen anden Ære,
End ved et helligt Liv
Sin Frelsers Spot at bære,
Da blev hans Aag os sødt,
Hans Byrde kjær og let,
Da blev man ikke paa
Saa kort en Vei saa træt.

8 Men Verdens Frygt er fuld
Af baade Skam og Plage,
Den ene fod vil frem,
Den anden vil tilbage;
Man frygter for en Sky,
At den vil falde ned,
Og vover yderlig
Sin Sjæl og Salighed.

9 Saa gaar det, naar et Saar,
Ei ret af Grunden heles,
Og om det end er skeet,
Naar Hjertet siden deles,
Da tumler Sjælen vild,
Vil baade til og fra,
Ei ret fra Verden ud
Og op paa Golgata.

10 Den Vei, Guds Søn har lært,
Den maa vi altid følge,
Og det for ingen Mand
I Ord og Gjerning dølge;
Saa vaagner mangen op
Af Sikkerhedens Nat,
Naar Lyset bliver ret
Paa Lysestagen sat.

11 Op, Zion! det er Tid,
At Lunkenhed har Ende,
Enhver med Hjertens Lyst
Sin Jesus un bekjende,
Og føle intet til
Den Tidens korte Ve
For Glæden, at vi skal
Vor Jesum evig se!

Text Information
First Line: Den gamle Adams Sind
Language: Norwegian
Publication Date: 1893
Topic: Tredie Søndag i Advent: Til Aftensang; Third Sunday in Advent: For Evening; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse (1 more...)
Notes: Som: O Gud, du fromme Gud
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us